Dårlig mor!

Jeg har været en dårlig mor i dag. Klokken er heldigvis kun 9.33, så jeg kan nå at rette op på det. Og det har jeg i sinde at gøre.

Jeg vågnede nemlig med migræne. Når jeg har migræne varer det altid tre dage, og andendagen er værst. Det er i dag. Så jeg vågnede med smerter, men skulle op (det skal man, når man er mor til tre. Åbenbart), og så startede de to store med at skændes lidt, hvilket straks fik mit humør flere takker ned, end det var i forvejen.

Der var heller ikke styr på noget – hverken lagt tøj frem eller smurt madpakker, og når to børn skal i skole, faderen på arbejde og moderen til møde med baby på armen, så skal tingene ligge klar, taskerne pege i den rigtige retning, og der må ingen uforudsete være.

Men Frida, min ældste, havde ingen rene undertrøjer eller strømpebukser uden huller, Vera kunne ikke finde sine biblioteksbøger, og vi var løbet tør for havregryn. Michael og jeg talte træt og surt til hinanden (nok mest mig der talte træt og surt), og det påvirker altså også børnene. Jeg blev sur på Frida over, at hun intet tøj kunne finde, når hun nu har så meget, men simpelthen er et kæmpe rodehoved i sit skab, og ja, det var bare en lortemorgen.

Så jeg endte med at stå og græde lidt over madpakkerne, da Vera kom og tog om mig og sagde, at jeg er verdens bedste mor.

Jeg føler mig langtfra altid som sådan. Især ikke lige i tiden. Januar er kold, grå og tung, jeg gad godt rejse væk, men det er der ikke lige penge til i barselsøkonomien – slet ikke, når jeg tager yderligere 3 1/2 måneds orlov, jeg selv betaler, og vi også gerne vil have en ny bil. Så må hvide sandstrande i Thailand vente….og jeg må forsøge at bide vintertristessen i mig. Og være en god mor, for der er også mange ting at glæde sig over.

Så nu tager jeg en formiddagslur med hende her – fordi jeg kan.

89421442-02A6-47AC-ACAA-8B9B9D8A2DC8

 

 

I lort til halsen og genbrug

Forleden satte Ellie og jeg kurs mod København for at holde et møde om et igangværende og meget spændende projekt, som jeg er en del af. Kan ikke løfte sløret endnu – men det handler om yoga:)

Nå, men som altid, når vi er på farten, lod jeg vognen blive hjemme og drog afsted med Ellie i viklen og lasten i min pragtfulde puslerygsæk fra babydreamer.dk. Jeg er rimelig cool omkring det at tage baby med til møder og andre gøremål, fordi jeg har fået en nem baby, men også fordi jeg gør opmærksom på, at jeg medbringer ‘påhæng’, så det er klart for folk, jeg mødes med, at der er en lille klump, der kommer før alt andet. Sådan er det. At være på barsel skal ikke forhindre mig i at gøre ting, være produktiv, men Ellie kommer ALTID i første række.

Derfor er viklen genial, da hun stadig er en lille fis, som bare vil være tæt på mig.

Nå, men vi sad altså i toget, jeg ammede og havde styr på både bryster og baby, da der lød en umiskendelig lyd af en ble, der blev fyldt – og i den grad til randen, så det løb ud over kanten og lavede store pletter på den lyse heldragt. I der har små børn eller har haft ved, hvad jeg taler om.

Uheldet skete seks minutter før, toget nåede København, så jeg skyndte mig ud på toilettet for at skifte blot for at konstatere, at jeg havde glemt skiftetøj!!!!!

Jeg måtte altså nøjes med at vaske af, skifte ble, beholde den beskidte heldragt på og stoppe Ellie tilbage i viklen, så uheldet ikke var synligt. Derpå meddele min aftale, at jeg liiiiige skulle finde en børnetøjsforretning først.

Og her opstod det mere alvorlige problem: Det eneste, jeg kunne finde, var små børnetøjsforretninger med tøj fra 300 kroner og derover. Og det strider så markant imod, hvad jeg tror på. Jeg kan af alle mulige årsager ikke magte forbrugshysteriet, så snart der står baby på dagsordenen – eller i så mange andre henseender. I de terminsgrupper, jeg på et tidspunkt frekventerede, var jeg ved at falde ned af stolen over de budgetter, der blev lagt til projekt baby.

Selv er jeg stor fan af at købe brugt. Jeg tjekker næsten altid DBA eller reshopper, inden jeg køber nyt. Det har den gevinst, at der spares penge, OG at al den skadelige kemi er drysset af andre steder end hjemme hos os.

Derfor opfordrer jeg også familien til at købe brugt, når der indimellem skal købes gaver til vores unger. SELVFØLGELIG er der ting, der er bedst nye, og det er også ok, men seneste dille er fx Sylvanian – og er I klar over, hvor dyrt det er? Samtidig kan man finde det stort set ubrugt på genbrugssiderne, og pigerne får så meget mere for de samme penge.

Jeg forsøger også, at vi lever bevidst: Spiser overvejende vegetarisk, så der er budget til godt, økologisk kød, når vi skal have kød. Jeg køber udelukkende økologisk i alle madvarer og prøver at lave madplaner, så vi minimerer spild.

Det vil jeg skrive meget mere om – og nok også begynde at dele vores madplaner med jer.

Jeg synes, vi skylder os selv og de næste generationer det. Og jeg kan næsten ikke overskue, hvor mange penge, der bliver brugt på komplet ligegyldige ting og luksus, mens folk dør af sult andre steder. Det kan faktisk gøre mig direkte ked af det.

Ok, det lyder megahelligt, men det er vel ikke forkert at føle sådan?

Det var også sådan, jeg følte, da jeg stod med hænderne i bløde heldragter fra kendte mærker. Og jo, de er lækre, og jo, jeg var fristet. Men med skabet spækket med dejligt babytøj i arv fra storesøstrene, kunne jeg simpelthen ikke forsvare det. Så jeg gik ud og fortsatte ned ad gaden, hvor der til mit held lå en genbrugsforretning. Her fandt jeg en body og et par bukser til ialt 30 kroner. Og støttede samtidig et giot formål. Win-win. Og Ellie blev jo ikke mindre lækker, vel?

Ellie i rescue-genbrug

Ellie i rescue-genbrug

IMG_8654

…og så var vi i Berlin. Med børn!

Sommerferien går så småt på hæld, og jeg må indrømme, at I dag ikke har været en af mine mest stolte. Jeg har bare været sur – sur på vejret, umulige børn, bare sur. Jeg synes måske ikke, vi har fået det ud af ferien, jeg havde håbet på. Der har været tonsvis af konflikter mellem børnene, som jo nok, ligesom mig, er ved at være vanvittige over, at det ikke er hverken strand eller havevejr.

Imens har jeg gloet mig endnu mere ond i sulet på andres farverige feriebilleder – og det ser ud som om, at alle i mit social media netværk har været i enten Kroatien eller på Mallorca. Og det havde nok været nemmere at sluge, hvis man selv havde haft bare en dag i en liggestol i solen.

Men heldigvis bekræftede min skønne veninde, Christine, mig i, at jeg ikke er ene om at have sommerferiedepression.

Men ok, vi har da haft rigtig gode stunder og mange skønne oplevelser denne sommer, selvom budgettet var småt og mulighederne mindre med barsel og baby.

Vi har blandt andet været i Berlin – yes yes, storbyferie med tre børn. Det kan man faktisk godt. Også med en vis succes.

IMG_8654

Vi valgte Berlin, fordi vores gode ven bygger hotel i byen og derfor var der hele juli med konen og deres tre børn. Så kunne vi hænge ud sammen, og børnene kunne lege.

De dejligste børn i Berlin

De dejligste børn i Berlin

Ferien indeholdt nemlig alt det, en storbyferie med børn nødvendigvis indeholder: konflikter, nedsmeltninger, oplevelser, opture, god mad og masser af is.

Vores venner boede i Prenzlauer Berg i det østlige Berlin – mega hyggeligt kvarter med små, finurlige butikker, gode legepladser og kaffe! En kombi, der fungerer ret godt. Børnene er aktiverede, og de voksne kan drikke kaffe og snakke. Og snakket blev der!

Baby på tæppet på legepladsen og voksensnak i baggrunden

Baby på tæppet på legepladsen og voksensnak i baggrunden

En god latte på en cafe fåes for ca. 20 kroner – noget vi kunne lære af herhjemme. Siden vi landede i landet igen har jeg simpelthen ikke kunnet få mig selv til at betale 40+ for varm mælk med et skud kaffe!

Ikke kaffe, men til gengæld et skud af verdens bedste cola

Ikke kaffe, men til gengæld et skud af verdens bedste cola

Is sad også løst på os. På alle gadehjørner er der små isbarer med hjemmelavet is til omkring 1 euro for en kugle – ahmen altså. Tilsvarende er man jo ruineret, hvis familien skal have en runde is herhjemme.

Og så er det jo så drønbilligt at spise godt i Berlin. Vores venner kender Berlin virkelig godt og fandt således skønne restauranter, hvor børnene hurtigt blev spist af og derefter kunne suse over på en nærliggende legeplads. Første aften spiste vi lækker vietnamesisk, anden aften guddommelig italiensk mad på en restaurant, der hedder ‘Donna’ i Prenzlauer Berg – vælg deres rødbede gnocchi. Nøj!  -, tredje aften burgere på det populære Shiso (kan på ingen måde konkurrere med fabelagtige Gasoline herhjemme, men de var ok), og så sluttede vi af med det bedste mexikanske mad, jeg har smagt, på den undseelige Neta på Schønhauser Allee. Det er enkel mexikansk streetfood og smagte helt vidunderligt!

Vi var hjemmefra blevet anbefalet Berlin Zoo, så det prøvede vi. Børnene var vilde med legepladsen, og vi så en panda og fik en currywurst. Og bortset fra det, så vil jeg hævde, at vi har den flotteste Zoo her i Odense.

Hyggestund i Zoo med vores veninde, Louise

Hyggestund i Zoo med vores veninde, Louise

Vejret var med os hele ugen, og når jeg nu lige har brokket mig over manglen på sol, er det måske en anelse forkælet at synes, det var FOR varmt. Men det var det altså. Især for Ellie, der på ingen måde gad sove i medbragte vogn, men som altid kun i viklen med det resultat, at vi begge næsten smeltede – og jeg indimellem nedsmeltede.

Amning amning amning af varmt barn!

Amning amning amning af varmt barn!

Vi blev kølet af i Monbijou Park, hvor der ligger et genialt friluftsbad. Noter jer dog, at man ikke kan gå ud og ind, så sørg for et lager af kaffe, vand og mad. Hvilket vi naturligvis ikke havde, så jeg var et monster indtil min veninde ankom med kaffe. Derfor måtte vi også forlade faciliteterne ved frokosttid for til gengæld at indtage nogle helt vidunderlige pizzaer lige bag ved badet, ved kanten af Spree, i særdeles dejligt selskab med andre venner, der bor fast i byen.

Friluftsbadet i Monbijou

Friluftsbadet i Monbijou

En sidste ting, jeg på det varmeste vil anbefale, hvis I skulle være ‘dumme’ nok til at tage med børn til byen (det ER vitterligt nok den absolut bedste by til børn. Berlin er som bygget til børn), er at  tage et smut på Macht Mit. En gammel kirke i Prenzlauer Berg, som er lavet om til et museum/kreativt legested for børn. Det var fedt!

IMG_8678

Med al den tid vi brugte i ovennævnte område, skulle man tro, vi også boede der. Men vi havde så valgt et hotel i modsatte ende af byen – på Kurfürstendamm – men så fik vi også oplevet den del. Og ved I hvad? Lige rundt om hjørnet fra vores hotel på K’damm 180 lå den dejligste yogabutik/yogastudie ‘Yoga & More’. Desværre nåede jeg ikke en klasse, men vi besøgte butikken med ungerne.

Her var en kurv fyldt med sten med forskellige healende egenskaber. Pigerne fik af ejeren lov til at vælge en hver. Og her så vi tydeligt deres forskelligheder. Vera valgte med det samme den mindste, helt gennemsigtige sten ud af et overdådigt udvalgt af sten i alle størrelser, former og farver.

Frida kunne slet ikke vælge. Blev ved med at tage en op og lægge tilbage, bange for at træffe det forkerte valg og fortryde.

Hvem tør tolke på det?

Køreturen med lille Ellie gik i øvrigt fremragende. Vi holdt to pauser derned og to hjem. Hver gang når hun var vågen, så hun kunne blive ammet og puslet. Og ellers sov hun. Hende har vi sgu’ været heldige med.

IMG_8681

Da vi kom hjem, skrev vores veninde, at jeg var sej at tage til Berlin med tre børn, hvoraf den ene er en lille baby.

Det synes jeg ikke. Ellie er bare nem, og de store er bare, ja, store og nemme. Det største problem var nok mig, og jeg må bare erkende, at min stressede og nok lidt overbelastede hjerne ovenpå en række voldsomme begivenheder de seneste år nok har mere brug for noget hvid sandstrand et fjernt sted, hvor jeg ikke skal bevæge mig mere en højst nødvendigt og udelukkende træffe store beslutninger om, hvorvidt min juice skal være ananas eller æble.

Men det bliver ikke nu, i denne barsel/post-hjerneblødning økonomi.

Nu glæder jeg mig istedet til, at mine dejlige svigerforældre tager de store i næste uge, så vi kan få lidt ro. Seks uger sammen i regnvejr 90 % af tiden er bare lang tid. Gad godt være sådan en mor, der ikke tænkte sådan, men det er jeg ikke 😉 Så min mand og jeg pønser på at stikke af – et ophold et sted, en hotelovernatning, et eller andet så jeg kan komme væk fra vasketøj og hjemligt rod.

ps. Sidste tysker-tip. Vi var i et øko-supermarked Au Natura, hvor øko-slik kun kostede en rund tier!

Min absolut yndlingsaccessorie på turen - min rygsæk fra Babydreamer. Det er en megafed puslerygsæk, som rummer alt, en familie med tre børn har brug for! Find den her

Min absolut yndlingsaccessorie på turen – min rygsæk fra Babydreamer. Det er en megafed puslerygsæk, som rummer alt, en familie med tre børn har brug for! Find den ved at trykke på billedet!

Easy Peasy puslen på farten med rygsækken fra Babydreamer

Easy Peasy puslen på farten med rygsækken fra Babydreamer

 

Jeg holder en pause…

…ikke fra bloggen. Tværtimod. Den vil jeg gerne gøre rigtig meget mere ved. Men jeg har valgt at tage en pause fra de sociale medier.

Det er utroligt så vanedannende, det virker på mig. Og selvom jeg konstant sagde til mig selv, at jeg skulle lægge min telefon, være i nu’et, kigge på min baby, når jeg ammer – ja, så fandt jeg alligevel mig selv igen og igen samle telefonen op og trykke opdater på Facebook.

Det seneste stykke tid har jeg været lidt trist og følt mig stresset over alt det, jeg ‘går glip af’ og følt, at livet bare styrter afsted forbi mig, mens jeg tuller rundt her på barsel. Men for fanden, hvad er det nu for en følelse? Og hvad bilder jeg mig egentlig ind? Jeg har jo en baby, for søren! Sikkert den sidste, jeg får, og tiden med hende styrter også bare afsted. Jeg VIL IKKE starte på arbejde igen d. 1. maj og føle, jeg missede chancen for 100 % nærvær, fordi jeg havde travlt med at være alle mulige andre steder (underforstået sociale medier) og i alle mulige andres picture perfect liv, når jeg har så meget lige her at være taknemmelig for. Og være til stede i.

19096196_10155232027966166_1780080942_o

Derfor prøver jeg. Jeg har deaktiveret min FB-konto, og jeg har slettet min Instagram app. Sidstnævnte vil jeg hente ned indimellem og fortsat bruge til at lægge billeder på og ikke mindst gøre opmærksom på et nyt blogindlæg.

Bare det at deaktivere sin FB er jo en kæmpe ting. Og bare det, at det er en kæmpe ting, gør det til noget helt rigtigt at deaktivere den. Hvordan kan man blive så afhængig det?

Jeg har intet imod sociale medier, faktisk elsker jeg dem på mange måder. Især når folk bruger dem og skriver sjove, interessante, underholdende opslag, og når jeg ser firmaer bruge det på en interessant måde i deres forretning og markedsføring. Så det her er ikke en kampagne MOD Facebook, og jeg vender helt sikkert tilbage. Men lige nu har jeg brug for at vende mit fokus indad på mit eget liv og prøve at være taknemmelig for alt det gode, jeg har, og ikke have så travlt med det, jeg ikke har.

19073213_10155232029456166_1725915824_o

Jeg vil kigge på min baby, når jeg ammer hende og på mine store børn, når de er hjemme. Jeg vil meditere mere og lave mere yoga, når den lille sover, frem for at kigge på min telefon. Jeg vil simpelthen lægge min telefon fra mig i langt højere grad, end jeg har gjort indtil nu.

Så må vi se, hvor længe det holder. Michael har en ven, der ikke er på Facebook. Han har aldrig haft en profil der, men formår alligevel at være succesfuld. Så det kan godt lade sig gøre 🙂

En (ærlig) status over 2016

2016 nærmer sig sin slutning, og egentlig synes jeg, det er en mærkelig ting, at vi hvert eneste år ved slutningen reflekterer og lover forandringer og forbedringer. Det burde vi jo ikke kun gøre ved nytår, men hver eneste dag. Hver eneste dag kigge os selv i spejlet og spørge, om vi lever det liv, vi gerne vil leve.

Men, der er nu noget højtideligt over årets slutning, som inviterer til netop denne selvreflektion og skaber et spirende håb om forandring og nye muligheder – hvis der altså er behov for dette.

Tidligere i dag tænkte jeg, at 2016 ikke har været noget særligt. Ikke bød på noget særligt. Det har været sådan et la la år uden de store armbevægelser. Et år, hvor jeg har følt mere underskud end overskud på alle fronter i mit liv; tid, penge, energi…

Men altså. Så sad jeg og bladrede min Instagram igennem fra nytår 2015, og 2016 har jo faktisk været ret begivenhedsrig.

Vi startede året med en kærestetur til New York.

Bikram med sejeste Tricia Donogan i East Village

Bikram med sejeste Tricia Donogan i East Village

Derefter tog jeg endelig modet til at starte på en uddannelse som yogainstruktør – noget jeg har drømt om i mange år.

I maj måned fik jeg så den mest skræmmende besked: De knuder, der sad ved mit kraveben, var muligvis metastaser fra cancer et andet sted i kroppen. Hu hej hast blev jeg sat i kræftpakken, undersøgt og udredt – det var en forfærdelig uge -, men heldigvis fik jeg på operationsgangen beskeden om, at der ikke var cancer i min krop, og at knuderne var harmløse fibromer, som bare skulle fjernes.

Efter operationen...

Efter operationen…

 

Jeg lovede Michael, at hvis jeg var sund og rask, ville jeg aldrig mere være sur eller bekymre mig – men bare leve livet. Lettere sagt end gjort – jeg øver mig hver dag.

Da det blev sommer, skulle vi til Ibiza med nogle gode venner. Den dag, vi skulle rejse, tog jeg en graviditetstest i Frederiksberg Centret, og den var positiv. Michael fik overbragt beskeden om, at han skal være far igen, mens han stod i H&M, og vi var begge i vildrede om, hvorvidt det nu var en god ide at udvide fra fire til fem. I ved, det der overskud på alle fronter, som der måske har manglet lidt…

Men en graviditet ER et mirakel. Og selvfølgelig skal vi have den lille baby, der ligger så godt og vokser og vokser i min mave. Og snart kommer ud – faktisk om mindre end tre måneder. Ret vildt at tænke på.

Vores lille pige efter nakkefoldsscanning

Vores lille pige efter nakkefoldsscanning

Ferie på Ibiza

Ferie på Ibiza

Jeg blev færdig som yogainstruktør og gravidyogalærer i november – og det har været den vildeste rejse, som har sat sindssygt mange processer i gang hos mig. Men det har også været sindssygt hårdt – at pendle til København hver uge og hele weekender. Heldigvis har jeg fået muligheden for at undervise med det samme – og jeg elsker det. Men indrømmet, det er svært at balancere et krævende arbejdsliv, livet som mor til to og gravid med den tredje – og samtidig have overskuddet til at få undervist og selv have en stabil yogapraksis.

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Derfor synes jeg, at de seneste måneder har været en kamp for at finde den balance – og ikke mindst glæden ved det hele, fordi jeg konstant føler, jeg mangler tid. Til gengæld sprudler jeg af energi, hver gang jeg har undervist – så jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at det er det rigtige for mig.

Så glad efter undervisning i hot yoga - inden maven begyndte at vokse

Så glad efter undervisning i hot yoga – inden maven begyndte at vokse

Men se, min status over 2016 skal jo ikke kun være deprimerende. Jeg synes bare ikke, det har været et kickass år på særligt mange områder – hvis man altså ser bort fra det faktum, at jeg rent faktisk er blevet en (dygtig) yogainstruktør og gravid. To ret vilde ting. Min mand er god og dejlig, og mine to piger vokser og bliver sejere og klogere og smukkere hele tiden.

Men balancen mangler. Min egen balance. Og derfor er jeg fuldt ud overbevist om, at 2017 faktisk bliver et fantastisk år. Udover at et barn mere er en gave, så tror jeg også, at barslen bliver en gave til mig. Det bliver en KÆMPE udfordring at få tingene til at hænge sammen økonomisk, når jeg ingen penge tjener, men jeg får TID. Tid til at mærke efter. Tid til selvreflektion. Tid til at undersøge ting. Starte ting. Prøve ting. Og ikke mindst tid til at være mor. Til at kunne være en del af Veras skolestart i marts, at være med til morgensang, at bringe og hente, at være her, når de kommer hjem om eftermiddagen og høre om deres dag. Tid til at dyrke yoga og fordybe mig i min egen praksis, inden jeg igen har overskuddet til at undervise. Tid til at blive mor. Igen. At planlægge min lækre hjemmefødsel.  At amme og nyde min baby.

Jeg håber, 2017 bliver et kickass år – ikke kun for mig. Men også for min mand og hans musik. Mine børn. Min familie og venner.

Mine største ønsker for det nye år er bare, at der vil være balance, glæde og overskud. Nydelse og kærlighed. Og at jeg får sparket rigtig gang i min blog – og i det hele taget får skrevet og skrevet. Blogs, artikler, bøger. Simple ønsker og mulige at opfylde.

Rigtig godt nytår til jer alle <#

Lidt om vaccination og bækkenløsning

Faktisk har jeg det rigtig fint i min graviditet indtil videre. Ikke de store fysiske belastninger (det kommer måske), men jeg prøver virkelig også at holde mig sund og i i bevægelse.

Især med yoga. Og nu hvor jeg efterhånden er blevet større, har jeg droslet godt og grundigt ned på min egen praksis i varmen, hvor jeg dog har tænkt mig fortsat at undervise.

Til gengæld har jeg skruet op for den blidere yoga, hvor jeg få bevæget og styrket bækkenregionen, så den bliver smidig og stærk, og risikoen for bækkengener dermed falder.

Der er jo rigtig rigtig mange gravide kvinder, der døjer med bækkensmerter, og mange der bliver sygemeldt med bækkenløsning. Måske også FOR mange i virkeligheden – uden dog at negligere, hvor hårdt det er, når det rent faktisk er tilfældet.

Men vi kan altså gøre meget for at forebygge det. Blandt andet ved at holde os stærke og smidige – for en graviditet ER altså ikke en undskyldning for at ligge i sofaen og spise flødeskumskager. Det må man også gerne, men hvis man KUN gør det, så er man altså også selv uden om det.

Min morgenmad i morges - masser af gode ting! havregryn, hampefrø, nødder, mandler og æbler

Min morgenmad i morges – masser af gode ting! havregryn, hampefrø, nødder, mandler og æbler

Jeg vil om et par dage lægge nogle forslag på bloggen til, hvilke yogaøvelser, du selv kan lave i din stue om aftenen – endda mens du ser din yndlingsserie på Netflix, hvis du ikke er til at gå helt i meditationsmode. Sidstnævnte kan dog anbefales, da det en gang imellem er godt at skrue ned for indtrykkene udefra og bare mærke sig selv og sin baby.

Og når jeg først gør det om et par dage, er det altså fordi jeg er syg lige nu. Jeg har ondt i halsen og i kroppen og ligger derfor i sofaen og drikker the, spiser mandler – og blogger. Og har ondt af mig selv.

Mig lige nu...

Mig lige nu…

For selvom jeg synes, jeg fylder sundhed i kroppen, så kan jeg altså godt mærke, at denne graviditet har gjort mit immunforsvar til lidt en sølle udgave af sig selv.

Jeg har dog valgt at takke nej til den gratis influenzavaccination, man tilbyder gravide. Godtnok truer  Sundhedsstyrelsen med risiko for abort, for tidlig fødsel etc i forbindelse med influenza under graviditeten, men jeg er alligevel stadig skeptisk. Jeg plejer ikke at blive ramt af slem influenza, og jeg plejer hurtigt at komme mig over forkølelser og diverse. Også i graviditeten. Så jeg vælger at have tiltro til min krops evner og ikke sprøjte noget i mig, man trods alt ikke kender langtidskonsekvenserne af.

Vi følger børnevaccinationsprogrammet – men denne her springer jeg lige over.

Så jeg har valgt istedet at melde mig syg fra arbejde og få lidt fra hånden liggende under tæppet.

I aften underviser jeg mit nystartede mandehold i ‘Hotten’ hos Nordisk Yoga. Så må varmen gøre sin magi, som den plejer, så jeg er frisk igen på mandag.

 

 

Lidt om den onde cirkel, at blive lagt ned – og få shit done!

Nøj, jeg har været skuffet over mig selv. Da jeg efter mange års tilløb endelig kom i gang med at blogge igen, lovede jeg nemlig mig selv, at jeg skulle blogge hver dag – eller minimum hveranden – for det er det, der i min optik gør en blog værd at læse. At der sker noget.

Men, der er simpelthen sket for meget til, at jeg har haft tid. Og lige nu har jeg det som om, jeg er blevet kørt over. I går gik jeg i seng klokken 20 og vågnede først igen klokken 7. Og var stadig træt.

Det er typisk mig. Jeg fylder på og fylder på, indtil bægeret ikke bare flyder over, men simpelthen vælter. Og da jeg vågnede i morges var det med så trist en følelse, at jeg måtte lægge mig ind til Michael og lige græde lidt. Jeg kunne slet ikke overskue at komme i gang med dagen.

Vi havde jo efterårsferie i sidste uge. Jeg indledte efterårsferien med tre dage a 9 timer (fredag, lørdag og søndag) i København på gravidyogauddannelsen. Og det var faktisk en helt vildt dejlig weekend, hvor der også blev kærestetid.

I julen fik jeg nemlig billetter til The Cure koncerten af Michael. Jeg har været fan af The Cure for evigt, men jeg har aldrig oplevet dem live. Desværre – eller heldigvis – ramlede det sammen med min weekend på uddannelsen, så der blev lidt mindre kærestid, end jeg havde håbet, men vi havde en dejlig weekend.

Jeg startede fredagen med at være på kursus, tog lidt tidligere afsted og checkede ind på Guldsmedens Hotel Babette på Esplanaden. Her blev vi opgraderet til en juniorsuite, der var helt vildt skøn.

Jeg er VILD med Guldsmedens koncept. Både deres indretning og CSR-politik. Alt er bæredygtigt og økologisk, og deres morgenmad er helt vidunderlig.

Skønneste suite på Guldsmeden!

Skønneste suite på Guldsmeden!

Lækreste økomorgenmad på Guldsmeden!

Lækreste økomorgenmad på Guldsmeden!

Og god csr-politik!

Og god csr-politik!

Typisk os havde vi ikke besluttet os for, hvor vi skulle spise fredag aften, så vi endte med at trave lidt rundt, og der var vildt mange mennesker alle steder, og til sidst var jeg sur og sulten (man er vel gravid), så vi endte med shawarma og falafler i den bedste biks i vores gamle hood på Frederiksberg. Derefter delte vi et stykke cheesecake med pistacie på Bertels og så tog vi i Forum.

Koncerten var lige så magisk, som jeg havde håbet. Og lang. Nærmest evindelig. Næsten tre timer spillede de gamle drenge, og allerede da de gik i gang, sad jeg med tårer i øjnene. Robert Smiths vokal var stadig magisk, og de blandede ukendte og nye numre med deres største hits i en skøn skøn blanding. Den kunne måske godt have været en halv time kortere, men vi blev sendt ud af i den københavnske aften med numre som Friday I’m in Love og Boys Don’t Cry og en boblende følelse af at have været med til noget helt særligt. Tak.

Lørdag var jeg på kursus igen i ni timer og mødtes om aftenen med Michael og spiste en skøn middag på Cantina, hvor vi bare fik snakket og snakket og nydt hinanden. Jeg var helt nyforelsket, da vi sagde farvel, og Michael kørte videre på job – han skulle spille til et eller andet arrangement i København.

Kærestemiddag på Cantina. Spis der - det er sååå godt!

Kærestemiddag på Cantina. Spis der – det er sååå godt!

Søndag kursus igen og så hjem. Og så skulle ferien starte, og jeg havde tusinde planer om ting, jeg skulle nå: Male vindueskarme, rydde op, plante hæk, lave hyggelige ting med børnene….og hvad skete der? Jeg gik ud som et lys med feber og massiv migræne, og i tre dage kæmpede jeg for bare at stå på benene.

Det er ganske symptomatisk, tænker jeg. Endelig fri efter en hektisk periode, og så går min krop ned med flaget.

De sidste par dage af efterårsferien gik med at slæbe mig ud af sengen, komme lidt ud huset med pigerne, prøve at læse til eksamen og så afsted til København igen i weekenden, hvor der stod to eksamener på programmet i min 200 timers hot yoga uddannelse. Først en 90 minutters undervisningseksamen og senere to timers skriftlig eksamen. Jeg tror, det hele gik godt, og dermed er jeg vel egentlig mere eller mindre uddannet yogalærer nu?

Vi nåede at komme ud af døren og lave nogle hyggelige ting i ferien - her i Zoo

Vi nåede at komme ud af døren og lave nogle hyggelige ting i ferien – her i Zoo

Tid til en smule hygge i ferien

Tid til en smule hygge i ferien

Bagte verdens bedste chokolademuffins - opskrift følger!

Bagte verdens bedste chokolademuffins – opskrift følger!

Mandag startede en ny, hektisk arbejdsuge, og jeg har vel egentlig ikke haft tid til at absorbere det hele og mærke, hvor vildt det egentlig er. Jeg er uddannet yogalærer! Altså, JEG ER UDDANNET YOGALÆRER!!

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Jeg føler, jeg burde fejre det. Men jeg ved ikke rigtig hvordan. Mest af alt er jeg bare træt. Og ud over arbejde har jeg i denne uge tre afleveringer på gravidyoga og en fraværsopgave på 200 timers uddannelsen (så teknisk set er jeg ikke helt færdig), jeg skal undervise en klasse torsdag aften (og jeg glæder mig – men barnepigen har meldt fra, Michael er i København, og…) og på mandag starter jeg et gravidyogaforløb.

Samtidig synes jeg bare ikke, jeg kan komme oven på derhjemme. Der roder, der er bunker af vasketøj, jeg føler ikke, jeg spiser sundt nok, fordi vi får handlet ind sådan lidt dag for dag, og jeg mangler bare tid til at komme oven på. Jeg ved bare ikke hvornår. Og Michael har også travlt. Og jeg mærker ikke rigtig babyen endnu og er konstant bekymret (tak til kære Helle for lige at tjekke hjertelyd forleden), og jeg føler ikke, jeg har tid til bare at lukke øjnene og nyde.

Min barndomsveninde Helle er jordemoder og var så sød lige at tjekke, om alt er ok hos baby. Og det tyder det på.

Min barndomsveninde Helle er jordemoder og var så sød lige at tjekke, om alt er ok hos baby. Og det tyder det på.

Og netop derfor valgte jeg at overgive mig i går, da jeg puttede Vera og bare kunne mærke trætheden komme væltende ind over mig. Og derfor sov jeg mange mange timer og er stadig træt.

Og jeg aner faktisk ikke helt, hvad jeg skal gøre. For det er som en ond cirkel, jeg ikke kan bryde. Jeg ved, det vil hjælpe, hvis jeg får lavet mine opgaver, ryddet op, lavet madplaner og fyldt køleskabet med sunde ting. Men jeg er simpelthen for træt til noget af det. Jeg er endda for træt til at være på arbejde og har bare lyst til at lægge hovedet ned på skrivebordet og sove. Men jeg skal jo arbejde, så jeg kan få fri og komme hjem og være mor. Og alt det andet.

Og inden du tænker: Hvad med hendes mand? Kan han ikke gøre noget?

Jo, men heldigvis har manden også travlt (hvilket er en god ting, når man er selvstændig), og i går plantede han den famøse hæk, som vi aldrig nåede i efterårsferien.

Det er heldigvis luksusproblemer det hele. Men når man en gang har været nede og bide i gulvtæppet med stress, så er det en smule bekymrende at vågne en morgen og bare have lyst til at græde.

Det hele vender. Jeg ved det. Jeg har fri fredag, og jeg har valgt at dedikere dagen til at få ’shit done’. Jeg kunne også dedikere dagen til at stirre ud i luften eller se Netflix, men det bliver en ’get shit done’ dag, så jeg kan ånde ud i weekenden, hvor jeg ingen planer har. For en gangs skyld.

Så alt er ikke lyserødt, men det er heller ikke håbløst.

Terminsgrupper på nettet, (u)afslappede søndage og mere fødselssnak

Jeg er i et par terminsgrupper på Facebook. Og terminsgrupper på nettet er et studie i mennesker, virkelig. Jeg skal godt nok sluge nogle kameler og slå knude på mig selv indimellem. Som forleden da der blev diskuteret rygning. Flere havde svært ved at holde op trods det faktum, at de bærer et lille liv i maven, som AL forskning i verden vist har vist ikke har skidegodt af mors røg og tjære. Et af argumenterne for var: ‘Ej, men det er da totalt meget bedre, at mor ryger nogle cigaretter, end at hun render rundt og er i dårligt humør!’. Den lader vi stå et øjeblik….

I dag har hjemmefødsel været et tema. Og det er jo noget, som der er mange holdninger til. Min kan godt tendere til at blive en smule missionerende, og det prøver jeg virkelig at være bevidst om. Men der kommer bare så mange forkerte argumenter ind i debatten, at jeg kan blive helt trist over al den uvidenhed, som gravide kvinder render rundt med. Det skal ikke lyde nedladende, men som et ganske enkelt faktum. Der er jo helt basale ting omkring graviditet og fødsel ingen nogensinde fortæller dem.

Samtidig er der intet som fødselssnak, der kan få kvinder, som har født tidligere, op i det røde felt. Har man haft en lorteoplevelse er det virkeligheden. Simpelthen. Og den virkelighed skal helst gives videre til førstegangsgravide, som indtil de blodige og drabelige fortællinger vælter ind over dem ellers var  lykkeligt uvidende og dejligt nysgerrige. Og det er på den måde vores på mange måder usunde fødselskultur holder liv i sig selv.

Når jeg fødselsforbereder kvinder, siger jeg altid: Fra nu af skal du lukke ørerne for alle de dårlige historier. Vores hjerne husker nemlig, og det forplanter sig i kroppen. Får du af vide, at noget gør røvhamrendefuckingondtsådufølerdusprækkedefraendetilanden – ja, så er det nok sådan det bliver. Får du af vide, at det at føde kan være en smuk, rolig, til tider hård men fantastisk oplevelse, så er chancen for, det bliver sådan, også større. Men det er der meget få, der fortæller kvinderne – så det prøver jeg på.

Og det handler egentlig ikke om, hvor man føder. Om det er hjemme, på hospitalet eller i Bilka. Det handler om at tage stilling, forberede sig og træffe gode, informerede valg undervejs.

Sagde jeg i øvrigt, at jeg snart begynder at undervise i fødselsforberedelse igen? Jeg er nødt til at sprede det gode budskab og klæde alle de skønne, gravide kvinder godt på 🙂

Dengang jeg skulle være mor første gang, fortalte ingen mig, at der var en vej uden om systemet. Jeg troede vitterligt, at en fødsel handlede om at ligge på ryggen med en epidural og håbe på det bedste. Det havde vores prinsesser jo været gode ambassadører for – og ingen nævnte muligheden for privat fødselsforberedelse.

Det var dømt til at blive en lorteoplevelse – og det blev det. Anden gang forberedte jeg mig – og det var skønt. Og her tredje gang forbereder jeg mig så meget, at Michael er bange for, han ender med at skulle stå i hvidt hørtøj og synge yogasutra fra ende til anden 😉

Nå, men jeg prøver at sprede lidt faktuel viden i de ovennævnte terminsgrupper uden hverken at virke bedrevidende eller missionerende. Jeg PRØVER, sagde jeg….;-)

Og nu er det mandag, og jeg burde læse lektier. Om lidt har vi nemlig eksamen på min yogauddannelse, og jeg føler ikke, jeg kan huske noget som helst. Og alligevel kan jeg mærke, at jeg ved så meget nu, at det på mange måder er livsforandrende. Det er simpelthen bare for mange år siden, jeg sidst var til skriftlig eksamen. Jeg er MEGA nervøs!

Og jeg har egentlig haft masser af tid til at læse. I weekenden var jeg til fest i København, men tog tidligt hjem. Michael spillede, så pigerne blev denne gang passet hos Fridas veninde. Hendes mor havde været så sød at tage begge mine krudtugler, og de storhyggede sig. Søndag havde jeg regnet med, at skulle hente rimelig tidligt, som vi plejer, når de bliver passet. Men de ville simpelthen ikke af med vores børn, som legede og hyggede og senere tog de dem med i Leos Legeland, så de først landede her omkring 17-tiden.

Mine to krudtugler og deres søde veninde Nikoline i Leos Legeland

Mine to krudtugler og deres søde veninde Nikoline i Leos Legeland

Det gav altså en HEL søndag UDEN børn. Vi kunne have sovet længe, spist brunch, gået i biografen, set serier, læst bøger i fred og ro, kigget ud i luften i fred og ro, knaldet på køkkenbordet – alt det man godt kan savne i et familieliv.

MEN…

hvad lavede vi (jeg) så. Jo, jeg stod selvfølgelig tidligt op, luftede hunden i regnvejr, spiste noget meget tørt brød, tog til yoga, da min mand stod op, kom hjem og begyndte at brokke mig over rod. Kom lidt op og skændes med min mand om selvsamme, græd lidt (fordi jeg er mega hormonel), så et afsnit Skam, snakkede med min mand og blev enige om, at jeg skal lære at slappe af, prøvede at slappe af, men var irriteret over, jeg ikke havde udnyttet muligheden for at slappe af – og så kom ungerne hjem. Og jeg var helt smadret. Og de fik havregryn til aftensmad, blev puttet dødsenstrætte klokken 18.45,  vi burgere på Burger Anarchy (ikke nogen oplevelse) og gik tidligt i seng. Og så startede en ny uge.

Ps. Hvornår kommer chancen for sådan en søndag igen? Sikkert aldrig. Og dog. For venindens mor sagde, at pigerne var SÅ velkomne en anden gang, og jeg glæder mig over muligheden for at hjælpe hinanden. Hun er nemlig alene med sin datter, så datteren sover selvfølgelig hos os, når der er brug for det! 🙂

 

Gravid og hot yoga

I går lagde jeg et billede på min Instagramprofil, hvor jeg strutter med min hastigt voksende mave efter en omgang teacher training afsluttende med 90 minutters hård praksis i varmen.

Efter gårsdagens yogapraksis. Er 15+ i dag :-)

Efter gårsdagens yogapraksis. Er 15+ i dag 🙂

Jeg er snart færdig som instruktør i hot yoga, og det er jo yoga udført i en 37 grader varm sal (ved bikram er temperaturen typisk mellem 40,6 og 42 grader).

Kombinationen mellem varme og yoga har mange fordele, men i forbindelse med graviditet er der naturligvis også ulemper. Og derfor var der en, som i går spurgte på Instagram, om jeg godt tør kaste mig ud i hot yoga som gravid?

Da jeg blev gravid, googlede jeg naturligvis en masse omkring hot yoga og gravid. Og de fleste steder kan jeg læse, at det ikke er anbefalelsesværdigt. Hos bikram ved jeg, de siger, at man skal have haft en regelmæssig praksis i seks måneder inden graviditet, hos Nalini fraråder man det til gravide.

Jeg bliver jo uddannet hos Sattva Yoga, der er ejet af de samme folk, som står bag Nalini. De var de første, der tog hot yoga til Danmark og er derfor også nogle af de mest erfarne på området.

Jeg blev gravid i sommerperioden, hvor vi havde pause fra uddannelsen, og da jeg var så kvalmeramt og træt, var det meget naturligt for mig ikke at have en hot praksis. Min yogapraksis bestod primært af blide stillinger og meditation i den periode.

Efter sommerpausen tog jeg en snak med min lærer Mari. Hun er simpelthen så dygtig, klog og fornuftig, så for mig er hendes ord lov. Vi blev enige om, at jeg med min erfaring og mit kendskab til min krops formåen godt kunne opretholde en hot praksis og løbende justere og vurdere, hvordan min krop har det.

Derfor er jeg fortsat, men jeg har skruet lidt ned for antallet af hotte timer, således jeg max er i en hot sal to gange om ugen.

Mange gange fraråder man nemlig hot praksis, fordi hot yoga tiltaler mange ‘performere’. Kvinder, der godt kan lide at presse sig selv til og over grænsen. Og dét er naturligvis ikke smart, når man er gravid.

Under graviditeten producerer kroppen blandt andet hormonet relaxin, der blødgør leddene, og da du bliver noget mere smidig og fleksibel i varmen, er der selvfølgelig en risiko for at gå for dybt i stillingerne med efterfølgende skader. Her sørger jeg naturligvis for at mikrobøje i leddene, så jeg ikke risikerer at komme for dybt og overstrække.

Nailing Hot Yoga er en fast sekvens. Og stillingerne er ikke tilpasset gravide. Derfor kræver det naturligvis en del erfaring og viden om kroppen for selv at kunne tilpasse sin praksis og modificere nogle af stillingerne. Med min uddannelse som instruktør i hot yoga og gravidyoga, som jeg tager sideløbende, har jeg den viden. Og derfor føler jeg mig absolut klædt på til at varetage min egen praksis og gøre den sikker.

Der er også risikofor dehydrering i varmen. Men jeg ved, at det på dage, hvor der ligger en hot praksis eftermiddag eller aften, er vigtigt at sørge for masser af vand. Det er det naturligvis altid, men særlig vigtigt er det altså før 90 minutter i varmen.

Det nytter ikke noget at hælde vand på under klassen, hvis du føler dig dehydreret. Det tager kroppen omkring 30-40 minutter at optage vandet, som derfor bare vil ligge og skvulpe rundt i maven. Derfor er det altså essentielt, at du sørger for at holde væskebalancen ved lige i løbet af dagen.

Derudover tager jeg pause i klassen, når jeg har behov for det. Hjertet banker hurtigere under graviditet, og du bliver nemmere forpustet. Derfor er min vejtrækning også hurtigere, når jeg presser mig selv, og det betyder, at jeg indimellem er nødt til lige at sætte mig ned eller ligge mig i barnets stilling.

Men husk: Ovenstående er MIN tilgang til min egen praksis. Jeg vil aldrig anbefale en gravid at gå til hot yoga – og slet ikke starte som nybegynder under graviditeten! Det er så individuelt, hvad vores krop kan og vil under en en graviditet, og derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at man som udgangspunkt siger nej, så hot yogastudierne ikke står med en gravid, der presser sig selv ud over kanten og kommer til at gøre skade på sig selv og sit barn.

Men det er med hot yoga som med alt andet i graviditeten: Føles det forkert, er det nok forkert!

 

Mit yogaliv

Næsten hver eneste tirsdag siden marts har jeg taget toget til København for at tage uddannelsen som instruktør i hot yoga hos de dygtige folk hos Sattva Yoga.

Og fordi jeg ikke synes, jeg har travlt nok i forvejen, valgte jeg lige at putte en uddannelse i gravidyoga oven i puljen.

Det betyder, at jeg har været i København rigtig mange weekender. I oktober skal jeg afsted to hele weekender på uddannelse og en hel weekend i november. Det er hårdt, men fantastisk.

Dengang jeg startede med at snuse til yoga for 20 år siden, var det blot træning for mig. Og sådan har det været on and off gennem årene. Det har enten handlet om at spænde af eller om hård træning, som når jeg har stået dag ind og dag ud i bikram-studiet på Nørrebro og svedt i 42 graders varme.

Yoga blev langsomt en performance for mig på lige fod med min anden træning til triatlon og de maraton og halve maraton, jeg har løbet. Hele tiden stærkere, hurtigere, mere smidig, sejere, bedre.

Jeg stod i bikram-studiet og stirrede intenst på mig selv i spejlet, mens jeg så, hvordan jeg fra gang til gang kunne få benet højere og højere, ryggen længere og længere bagud. Præcis som når jeg på pulsur trackede mine løbetider og konstant pressede mig selv. Hurtigere og længere.

Fra min tid som bikram-pige

Fra min tid som bikram-pige

Så blev jeg skadet. Min krop var træt. Jeg løb et maraton i Hamburg med en øm hofte og et dårligt knæ, og det siger sig selv, at det er en rigtig dårlig ide.

Bevares. Som mor til to stod jeg med en flad, stærk mave, velformede lår og en fast numse. I bedre form, end da jeg i mine 20’ere ingen børn havde født, men istedet hærgede min krop med cigaretter og alkohol og junkfood efter sene nætter.

Skaden tvang mig til en pause. Jeg mistede lysten til at løbe. Og yoga kom til at fylde endnu mere. Og så besluttede jeg mig for at tage uddannelsen som instruktør. Ikke nødvendigvis med henblik på at undervise, men for at fordybe mig i min egen praksis og blive bedre til at lave yoga.

Troede jeg.

‘Yoga is not to be performed. Yoga is to be lived’.

Sådan er det. Og det har jeg lært. I takt med at jeg har dykket dybere og dybere ned i yogafilosofien, har jeg fået en helt anden tilgang til min praksis.

Jo, jeg elsker stadig at udfordre min krop, men det er på en helt anden måde. Yoga er blevet en måde at leve på. En tanke. En følelse. En vej til at være det menneske, jeg gerne vil være.

Yoga er….en tilstand. Patanjali beskrev den ottegrenede vej til yoga, som blandt andet består af yamaerne (hvordan du er som menneske udadtil) og niyamaerne (hvordan du er som menneske indadtil). Herudover er en af de otte grene ‘asanas’, som er ‘postures’ – altså stillingerne. Og dengang for mange mange år siden var asanas altså ikke at stå i lækkert tøj og sammenligne sig selv med hende på måtten ved siden af eller lægge billeder på sociale medier med sammenkrøllet krop. Nej, det var stillinger, man udførte for at styrke sin krop, så man kunne sidde længe og meditere.

Det er så vanvittig interessant at se på, hvordan vores tilgang er til yoga i dag. Og det er så vanvittig befriende at opleve, hvordan jeg selv frigør mig fra min egen praksis og frem for hele tiden at jagte den perfekte ‘bow’ eller ‘dancers pose’, giver mig selv lov til ‘at være’. Nogle gange er min krop stærk og vil gerne, andre gange er den svag og har måske mere brug for noget stille yin, en meditation eller en lang savasana.

Jeg er blevet bedre til at mærke efter og gøre det, der føles rigtigt. Lige nu og her. Og den evne tager jeg i små skridt med mig ind i andre aspekter af mit liv.

Dét er yoga.