image

Ingen skærmtid – tonsvis af kreativitet

‘Det synes jeg lyder som en god ide’. Sådan lød det fra Vera i mandags, da vi efter børnehave og skole proklamerede, at vi fra nu af ville ‘forbyde’ skærme i hverdagen.

Det er egentlig ikke fordi, vores to piger er meget på deres Ipads, men jeg syntes, der var gået lidt børnepasning i den. Det var det første, de fandt frem, når de kom hjem. Ofte så jeg vores familie i situationer, hvor vi alle sad og kiggede på en skærm – og når jeg kommer hjem efter 7-8 timer foran computeren, kan min hjerne bare ikke rumme det.

Jeg var begyndt at savne nærvær. Og da jeg læste denne blog  blev jeg inspireret til at træffe beslutningen (og lidt misundelig over det liv, de lever, for der er så mange værdier, jeg så gerne vil have, at mine børn vokser op med).

Det føles dog en anelse for drastisk at flytte til Norge. Så vi bliver, hvor vi er, i vores landlige perle, som dog ligger i Odense, tæt på centrum, så jeg stadig kan få min dosis byliv og hot yoga.

Vores lille perle tæt på centrum

Vores lille perle tæt på centrum

Så vi starter et sted. Med elektronikken. I hvert fald i vores dyrebare timer efter skole, børnehave og arbejde og frem til ungernes sengetid.

Jeg havde forventet skrig og skrål og plageri. Men istedet fik jeg ovenstående kommentar fra Vera, mens Frida gav hende ret. Og så tegnede vi og sludrede, og kun en enkelt gang, mens vi lavede mad, lød det fra Frida, at hun kedede sig. Men så fandt de på en leg, og så var det glemt igen. Og i denne uge er der således blevet lavet gymnastiksal, et utal af kunstværker og fundet gamle brætspil frem.

Vera takkede os, da vi fortalte, at deres Ipads var lagt væk.

image

Der er blevet fundet gamle brætspil frem

image

og tegnet – her Veras tegning

og Fridas cirkus

Jeg tror faktisk, det er en kæmpe lettelse for dem!

Og de må gerne spille Ipad og se fjernsyn i fremtiden. I små doser. Men ikke i hverdagene og ikke, når vi skal være sammen, medmindre det er et aktivt tilvalg om at se en film.

Jeg vil opfordre bedsterne til det samme. Og måske eksperimentere med ikke at sende dem på weekend med Ipads, men istedet udstyre dem med tegnegrejer og brætspil.

For pigerne er faktisk taknemmelige og glade – og så meget mere skønne at være sammen med, når kreativiteten får lov at sprudle uden forstyrrende og tidsstjælende elementer.


 

 

 

It’s a….

…..

Vi var til MD-scanning i dag, hvor jeg er 19+5. Og alt gik godt – barnet er helt perfekt, og selvfølgelig er det det, men jeg var nu alligevel lidt nervøs.

Jeg mærker nemlig ikke spark så tydeligt endnu, men det er der heldigvis en god forklaring på. Helt som jeg havde regnet med, så ligger moderkagen foran til og skaber en god buffer. Men altså, der er masser af fut i den lille…..

Kan du gætte, hvad det er…? Vores lille biiip mellem benene…:-)

15007684_10154560397711166_69792318_o

PIGE!!!

Ja! Der gemmer sig en lille pige inde i min mave. Endnu en pige.

Selvfølgelig har vi tænkt, at det kunne være sjovt med en lille dreng, når vi nu har to piger, men det er altså skønt, at det er en pige.

Tænk en dejlig søsterflok, vi flok. Og samtidig bliver det bare så nemt, for vi har ALT i tøj, som jeg selvfølgelig har gemt godt i håb om, at der måske var et barn mere til mig.

Så Frida og Vera skal have en lillesøster. Jeg har flere gange fået af vide, at Frida har clairvoyante evner, og hun var altså også sikker i sin sag. Da vi hentede hende i dag og skulle hjem og fortælle den dejlige nyhed, havde hun tegnet den kærligste tegning af lillesøster, som indtil videre bærer navnet Ellie.

Fra Frida <3

Fra Frida <3

Fra Frida <3

Fra Frida <3

Åh, hvor jeg glæder mig. Men samtidig nyder jeg også bare at være gravid, at maven vokser, og at jeg overvejende har det godt.

I aftes havde jeg dog de frygteligste plukveer i en halv time, hvor der var god lejlighed til at øve min fødselsteknikker. Jeg nåede lige at blive lidt nervøs, og Michael nåede at finde telefonnummeret frem til hjemmefødselsteamet, som vi skal ringe itl, hvis der er problemer. Men da jeg lagde mig ned, gik det heldigvis over.

Tror bare min krop var træt. Vores lille PIGE skal i hvert fald gerne blive inde i maven 15-20 uger endnu.

Åh altså, en lille pige <3 <3

Lidt om vaccination og bækkenløsning

Faktisk har jeg det rigtig fint i min graviditet indtil videre. Ikke de store fysiske belastninger (det kommer måske), men jeg prøver virkelig også at holde mig sund og i i bevægelse.

Især med yoga. Og nu hvor jeg efterhånden er blevet større, har jeg droslet godt og grundigt ned på min egen praksis i varmen, hvor jeg dog har tænkt mig fortsat at undervise.

Til gengæld har jeg skruet op for den blidere yoga, hvor jeg få bevæget og styrket bækkenregionen, så den bliver smidig og stærk, og risikoen for bækkengener dermed falder.

Der er jo rigtig rigtig mange gravide kvinder, der døjer med bækkensmerter, og mange der bliver sygemeldt med bækkenløsning. Måske også FOR mange i virkeligheden – uden dog at negligere, hvor hårdt det er, når det rent faktisk er tilfældet.

Men vi kan altså gøre meget for at forebygge det. Blandt andet ved at holde os stærke og smidige – for en graviditet ER altså ikke en undskyldning for at ligge i sofaen og spise flødeskumskager. Det må man også gerne, men hvis man KUN gør det, så er man altså også selv uden om det.

Min morgenmad i morges - masser af gode ting! havregryn, hampefrø, nødder, mandler og æbler

Min morgenmad i morges – masser af gode ting! havregryn, hampefrø, nødder, mandler og æbler

Jeg vil om et par dage lægge nogle forslag på bloggen til, hvilke yogaøvelser, du selv kan lave i din stue om aftenen – endda mens du ser din yndlingsserie på Netflix, hvis du ikke er til at gå helt i meditationsmode. Sidstnævnte kan dog anbefales, da det en gang imellem er godt at skrue ned for indtrykkene udefra og bare mærke sig selv og sin baby.

Og når jeg først gør det om et par dage, er det altså fordi jeg er syg lige nu. Jeg har ondt i halsen og i kroppen og ligger derfor i sofaen og drikker the, spiser mandler – og blogger. Og har ondt af mig selv.

Mig lige nu...

Mig lige nu…

For selvom jeg synes, jeg fylder sundhed i kroppen, så kan jeg altså godt mærke, at denne graviditet har gjort mit immunforsvar til lidt en sølle udgave af sig selv.

Jeg har dog valgt at takke nej til den gratis influenzavaccination, man tilbyder gravide. Godtnok truer  Sundhedsstyrelsen med risiko for abort, for tidlig fødsel etc i forbindelse med influenza under graviditeten, men jeg er alligevel stadig skeptisk. Jeg plejer ikke at blive ramt af slem influenza, og jeg plejer hurtigt at komme mig over forkølelser og diverse. Også i graviditeten. Så jeg vælger at have tiltro til min krops evner og ikke sprøjte noget i mig, man trods alt ikke kender langtidskonsekvenserne af.

Vi følger børnevaccinationsprogrammet – men denne her springer jeg lige over.

Så jeg har valgt istedet at melde mig syg fra arbejde og få lidt fra hånden liggende under tæppet.

I aften underviser jeg mit nystartede mandehold i ‘Hotten’ hos Nordisk Yoga. Så må varmen gøre sin magi, som den plejer, så jeg er frisk igen på mandag.