I lort til halsen og genbrug

Forleden satte Ellie og jeg kurs mod København for at holde et møde om et igangværende og meget spændende projekt, som jeg er en del af. Kan ikke løfte sløret endnu – men det handler om yoga:)

Nå, men som altid, når vi er på farten, lod jeg vognen blive hjemme og drog afsted med Ellie i viklen og lasten i min pragtfulde puslerygsæk fra babydreamer.dk. Jeg er rimelig cool omkring det at tage baby med til møder og andre gøremål, fordi jeg har fået en nem baby, men også fordi jeg gør opmærksom på, at jeg medbringer ‘påhæng’, så det er klart for folk, jeg mødes med, at der er en lille klump, der kommer før alt andet. Sådan er det. At være på barsel skal ikke forhindre mig i at gøre ting, være produktiv, men Ellie kommer ALTID i første række.

Derfor er viklen genial, da hun stadig er en lille fis, som bare vil være tæt på mig.

Nå, men vi sad altså i toget, jeg ammede og havde styr på både bryster og baby, da der lød en umiskendelig lyd af en ble, der blev fyldt – og i den grad til randen, så det løb ud over kanten og lavede store pletter på den lyse heldragt. I der har små børn eller har haft ved, hvad jeg taler om.

Uheldet skete seks minutter før, toget nåede København, så jeg skyndte mig ud på toilettet for at skifte blot for at konstatere, at jeg havde glemt skiftetøj!!!!!

Jeg måtte altså nøjes med at vaske af, skifte ble, beholde den beskidte heldragt på og stoppe Ellie tilbage i viklen, så uheldet ikke var synligt. Derpå meddele min aftale, at jeg liiiiige skulle finde en børnetøjsforretning først.

Og her opstod det mere alvorlige problem: Det eneste, jeg kunne finde, var små børnetøjsforretninger med tøj fra 300 kroner og derover. Og det strider så markant imod, hvad jeg tror på. Jeg kan af alle mulige årsager ikke magte forbrugshysteriet, så snart der står baby på dagsordenen – eller i så mange andre henseender. I de terminsgrupper, jeg på et tidspunkt frekventerede, var jeg ved at falde ned af stolen over de budgetter, der blev lagt til projekt baby.

Selv er jeg stor fan af at købe brugt. Jeg tjekker næsten altid DBA eller reshopper, inden jeg køber nyt. Det har den gevinst, at der spares penge, OG at al den skadelige kemi er drysset af andre steder end hjemme hos os.

Derfor opfordrer jeg også familien til at købe brugt, når der indimellem skal købes gaver til vores unger. SELVFØLGELIG er der ting, der er bedst nye, og det er også ok, men seneste dille er fx Sylvanian – og er I klar over, hvor dyrt det er? Samtidig kan man finde det stort set ubrugt på genbrugssiderne, og pigerne får så meget mere for de samme penge.

Jeg forsøger også, at vi lever bevidst: Spiser overvejende vegetarisk, så der er budget til godt, økologisk kød, når vi skal have kød. Jeg køber udelukkende økologisk i alle madvarer og prøver at lave madplaner, så vi minimerer spild.

Det vil jeg skrive meget mere om – og nok også begynde at dele vores madplaner med jer.

Jeg synes, vi skylder os selv og de næste generationer det. Og jeg kan næsten ikke overskue, hvor mange penge, der bliver brugt på komplet ligegyldige ting og luksus, mens folk dør af sult andre steder. Det kan faktisk gøre mig direkte ked af det.

Ok, det lyder megahelligt, men det er vel ikke forkert at føle sådan?

Det var også sådan, jeg følte, da jeg stod med hænderne i bløde heldragter fra kendte mærker. Og jo, de er lækre, og jo, jeg var fristet. Men med skabet spækket med dejligt babytøj i arv fra storesøstrene, kunne jeg simpelthen ikke forsvare det. Så jeg gik ud og fortsatte ned ad gaden, hvor der til mit held lå en genbrugsforretning. Her fandt jeg en body og et par bukser til ialt 30 kroner. Og støttede samtidig et giot formål. Win-win. Og Ellie blev jo ikke mindre lækker, vel?

Ellie i rescue-genbrug

Ellie i rescue-genbrug

Den tunge søvn og danske sommer

Ellie sover. Og sover. Hvis blot jeg lader være med at tro, at hun er sådan en baby, der kan puttes i barnevognen, så sover hun. I går sov hun 4 1/2 times middagslur. I dag sover hun nu på tredje time. Tricket er at putte hende i vores seng med brystet i munden. Så lukker jeg også øjnene lidt, og når hun efter 30-45 minutter bevæger sig fra den lette søvn til den dybe – altså dér, hvor mange, rigtig mange, spædbørn vågner til forældrenes fortvivlelse, som dermed konkluderer, at de har ‘den slags’ børn, der kun sover korte intervaller – så får hun stukket brystet i munden igen og sover således videre. I lang tid.


IMG_8314Jeg siger ikke, at alle spædbørns soverutiner kan ændres til det bedre efter samme metode, men det virker her. Og det har virket på nu tre børn. Derfor vil jeg vove den påstand, at det er forsøget værd, hvis du kæmper en fortvivlet kamp derude. Og jeg VED godt, at det ikke levner megen plads til alt det andet, du gerne vil: drikke kaffe, rydde op, vaske tøj (eller, det VIL man jo ikke) og alt muligt andet, men hvornår i livet får du ellers mulighed for at lægge dig i din seng midt på dagen? Med god samvittighed, fordi du jo er nogens mor. Jeg foreslår at medbringe en god bog.

Nå, men i dag har jeg sneget mig ud af soveværelset og sidder nu ved computeren lige ved siden af. Jeg har også nået at spise frokost med min mand, som nu er gået over i sit studie for at forberede weekendens mange jobs. Og Ellie sover stadig – men jeg gik altså først, da hun havde haft sin første opvågning præcis 45 minutter inde i søvnen, og således sover hun nu den dybe søvn, som er så god for hende.

Jeg sidder på førstesalen på mit lille ‘kontor’, der er indrettet i et lille indhak på reposen. Jeg har endnu ikke gjort så meget ved det, men nu, hvor jeg for første gang i lang tid har sat mig her, tænker jeg over, hvor rart det er at kunne arbejde med udsigt til blå  grå himmel og grønne trætoppe, og jeg tænker, at jeg burde gøre noget for at indrette mig hyggeligt her, så jeg med tiden og under barslen kan begynde at skabe alt det, jeg drømmer om. Det er ikke sikkert, det sker, for der er også mange andre projekter i et hus som vores; alle vinduerne skal males, vi skal have gjort noget ved terrassen (sommeren kommer jo i september), jeg skal have ryddet op i alle skabe og skuffer – og vigtigst af alt skal jeg være Ellies mor og altså nyde muligheden for bare at ligge og snuse.

Jeg har lige siddet og bladret billeder igennem fra tidligere ferier. Indrømmet. Jeg er lidt feriedepri, som jeg også skrev om i foregående indlæg. Jeg mangler sol og sommerstemning. men samtidig med, at jeg glæder mig til lidt struktur og nyder, at børnene lige nu er på ferie hos farmor og farfar, så kan jeg næsten heller ikke magte tanken om, at de i næste uger starter skole igen, uden at vi har haft den der helt perfekte sommer.

Også selvom ingen sommer er perfekt, og det vidunderlige også ligger i det uperfekte og kaosset. Men jeg mangler lange sommeraftener, sene gåture langs stranden, sand mellem tæerne. Og jeg drømmer om, at vi inden barslens afslutning får mulighed for at rejse væk – også selvom jeg ved, at det må blive ved drømmen, da barselsøkonomien ingenlunde rækker til sydlige himmelstrøg.

Danmark er jo også skøn, og ferien har da budt på mange dejlige stunder. Forleden skrev jeg om Berlin, som alt i alt var en vildt hyggelig tur, og på mandag tager vi en tur til Svendborg og besøger de venner, vi også besøgte i Berlin. De er nemlig vendt hjem igen, vi savner dem, og det er altid en sand lise at besøge dem i deres vidunderlige hus lige ned til stranden i Svendborg.

Danmark bød i starten af ferien også på en skøn tur til København, hvor venners venner var så gavmilde at låne os deres hus, da de selv var væk. Det er jo bare to år siden, vi selv flyttede fra byen, og vi savner den indimellem og ret tit. Men det gode ved at flytte væk er, at vi oplever København på en helt anden måde som gæster. Da vi boede der, var det jo hverdag som alt andet, og vi så ikke skønheden.

Vores uge i København bød først og fremmest på en skøn dag i Københavns Zoo sammen med min mands bedste ven og hans familie.

Dernæst havde vi verdens bedste dag i Tivoli med turpas og hele baduljen – den gamle have fejler ALDRIG. Så tog vi på kanalrundfart og spiste burgere på Gasoline, besøgte venner og sluttede miniferien af med et besøg på Den Blå Planet, som har den bedste udendørs legeplads med udsigt over Øresund og en lille dam, hvor ungerne kan fange små dyr (eller insekter?), som de kan studere i mikroskoper og blive hjulpet af de søde vejledere, som arbejder der. Restauranten er Meyers Madhus, hvilket betyder, at man kan få virkelig god mad og kaffe til absolut rimelige priser. Da vi havde spist de lækreste fiskefrikadeller, fes ungerne ned på legepladsen, og så kunne vi i fred og ro nyde en kaffe og en lille kage på terrassen.

Det er anden gang på få år, vi besøger Den Blå Planet. Og som med alt det andet koster det en bondegård, hvis en hel familie skal derind. MEN – og her kommer pointen med min lille ‘københavnerguide’ – der findes et kort, som mange børnefamilier ikke kender, hvilket jeg ikke forstår. Kortet er et medlemskort til WWFs Panda Club. Som medlem støtter man altså foreningen, og får dermed et kort til ungerne, som lukker dem gratis ind i alskens dyreparker rundt om i landet – som fx Københavns Zoo og Den Blå Planet. Medlemsskabet koster 250 kroner om året, hvilket vel nærmest er billigere end et børneårskort til Københavns Zoo, så det kan ikke betale sig at lade være. Og når man samtidig støtter et godt formål, så….

IMG_8453

IMG_8457

Nå, nu fik jeg skrevet lidt i øst og vest, bare fordi den lille rotte sover så godt. Tror jeg vil lægge mig ind til hende og nyde synet, når hun vågner op. Der er ikke noget bedre, end spædbørn der langsomt vågner efter en god, tung søvn, vel?