IMG_8654

…og så var vi i Berlin. Med børn!

Sommerferien går så småt på hæld, og jeg må indrømme, at I dag ikke har været en af mine mest stolte. Jeg har bare været sur – sur på vejret, umulige børn, bare sur. Jeg synes måske ikke, vi har fået det ud af ferien, jeg havde håbet på. Der har været tonsvis af konflikter mellem børnene, som jo nok, ligesom mig, er ved at være vanvittige over, at det ikke er hverken strand eller havevejr.

Imens har jeg gloet mig endnu mere ond i sulet på andres farverige feriebilleder – og det ser ud som om, at alle i mit social media netværk har været i enten Kroatien eller på Mallorca. Og det havde nok været nemmere at sluge, hvis man selv havde haft bare en dag i en liggestol i solen.

Men heldigvis bekræftede min skønne veninde, Christine, mig i, at jeg ikke er ene om at have sommerferiedepression.

Men ok, vi har da haft rigtig gode stunder og mange skønne oplevelser denne sommer, selvom budgettet var småt og mulighederne mindre med barsel og baby.

Vi har blandt andet været i Berlin – yes yes, storbyferie med tre børn. Det kan man faktisk godt. Også med en vis succes.

IMG_8654

Vi valgte Berlin, fordi vores gode ven bygger hotel i byen og derfor var der hele juli med konen og deres tre børn. Så kunne vi hænge ud sammen, og børnene kunne lege.

De dejligste børn i Berlin

De dejligste børn i Berlin

Ferien indeholdt nemlig alt det, en storbyferie med børn nødvendigvis indeholder: konflikter, nedsmeltninger, oplevelser, opture, god mad og masser af is.

Vores venner boede i Prenzlauer Berg i det østlige Berlin – mega hyggeligt kvarter med små, finurlige butikker, gode legepladser og kaffe! En kombi, der fungerer ret godt. Børnene er aktiverede, og de voksne kan drikke kaffe og snakke. Og snakket blev der!

Baby på tæppet på legepladsen og voksensnak i baggrunden

Baby på tæppet på legepladsen og voksensnak i baggrunden

En god latte på en cafe fåes for ca. 20 kroner – noget vi kunne lære af herhjemme. Siden vi landede i landet igen har jeg simpelthen ikke kunnet få mig selv til at betale 40+ for varm mælk med et skud kaffe!

Ikke kaffe, men til gengæld et skud af verdens bedste cola

Ikke kaffe, men til gengæld et skud af verdens bedste cola

Is sad også løst på os. På alle gadehjørner er der små isbarer med hjemmelavet is til omkring 1 euro for en kugle – ahmen altså. Tilsvarende er man jo ruineret, hvis familien skal have en runde is herhjemme.

Og så er det jo så drønbilligt at spise godt i Berlin. Vores venner kender Berlin virkelig godt og fandt således skønne restauranter, hvor børnene hurtigt blev spist af og derefter kunne suse over på en nærliggende legeplads. Første aften spiste vi lækker vietnamesisk, anden aften guddommelig italiensk mad på en restaurant, der hedder ‘Donna’ i Prenzlauer Berg – vælg deres rødbede gnocchi. Nøj!  -, tredje aften burgere på det populære Shiso (kan på ingen måde konkurrere med fabelagtige Gasoline herhjemme, men de var ok), og så sluttede vi af med det bedste mexikanske mad, jeg har smagt, på den undseelige Neta på Schønhauser Allee. Det er enkel mexikansk streetfood og smagte helt vidunderligt!

Vi var hjemmefra blevet anbefalet Berlin Zoo, så det prøvede vi. Børnene var vilde med legepladsen, og vi så en panda og fik en currywurst. Og bortset fra det, så vil jeg hævde, at vi har den flotteste Zoo her i Odense.

Hyggestund i Zoo med vores veninde, Louise

Hyggestund i Zoo med vores veninde, Louise

Vejret var med os hele ugen, og når jeg nu lige har brokket mig over manglen på sol, er det måske en anelse forkælet at synes, det var FOR varmt. Men det var det altså. Især for Ellie, der på ingen måde gad sove i medbragte vogn, men som altid kun i viklen med det resultat, at vi begge næsten smeltede – og jeg indimellem nedsmeltede.

Amning amning amning af varmt barn!

Amning amning amning af varmt barn!

Vi blev kølet af i Monbijou Park, hvor der ligger et genialt friluftsbad. Noter jer dog, at man ikke kan gå ud og ind, så sørg for et lager af kaffe, vand og mad. Hvilket vi naturligvis ikke havde, så jeg var et monster indtil min veninde ankom med kaffe. Derfor måtte vi også forlade faciliteterne ved frokosttid for til gengæld at indtage nogle helt vidunderlige pizzaer lige bag ved badet, ved kanten af Spree, i særdeles dejligt selskab med andre venner, der bor fast i byen.

Friluftsbadet i Monbijou

Friluftsbadet i Monbijou

En sidste ting, jeg på det varmeste vil anbefale, hvis I skulle være ‘dumme’ nok til at tage med børn til byen (det ER vitterligt nok den absolut bedste by til børn. Berlin er som bygget til børn), er at  tage et smut på Macht Mit. En gammel kirke i Prenzlauer Berg, som er lavet om til et museum/kreativt legested for børn. Det var fedt!

IMG_8678

Med al den tid vi brugte i ovennævnte område, skulle man tro, vi også boede der. Men vi havde så valgt et hotel i modsatte ende af byen – på Kurfürstendamm – men så fik vi også oplevet den del. Og ved I hvad? Lige rundt om hjørnet fra vores hotel på K’damm 180 lå den dejligste yogabutik/yogastudie ‘Yoga & More’. Desværre nåede jeg ikke en klasse, men vi besøgte butikken med ungerne.

Her var en kurv fyldt med sten med forskellige healende egenskaber. Pigerne fik af ejeren lov til at vælge en hver. Og her så vi tydeligt deres forskelligheder. Vera valgte med det samme den mindste, helt gennemsigtige sten ud af et overdådigt udvalgt af sten i alle størrelser, former og farver.

Frida kunne slet ikke vælge. Blev ved med at tage en op og lægge tilbage, bange for at træffe det forkerte valg og fortryde.

Hvem tør tolke på det?

Køreturen med lille Ellie gik i øvrigt fremragende. Vi holdt to pauser derned og to hjem. Hver gang når hun var vågen, så hun kunne blive ammet og puslet. Og ellers sov hun. Hende har vi sgu’ været heldige med.

IMG_8681

Da vi kom hjem, skrev vores veninde, at jeg var sej at tage til Berlin med tre børn, hvoraf den ene er en lille baby.

Det synes jeg ikke. Ellie er bare nem, og de store er bare, ja, store og nemme. Det største problem var nok mig, og jeg må bare erkende, at min stressede og nok lidt overbelastede hjerne ovenpå en række voldsomme begivenheder de seneste år nok har mere brug for noget hvid sandstrand et fjernt sted, hvor jeg ikke skal bevæge mig mere en højst nødvendigt og udelukkende træffe store beslutninger om, hvorvidt min juice skal være ananas eller æble.

Men det bliver ikke nu, i denne barsel/post-hjerneblødning økonomi.

Nu glæder jeg mig istedet til, at mine dejlige svigerforældre tager de store i næste uge, så vi kan få lidt ro. Seks uger sammen i regnvejr 90 % af tiden er bare lang tid. Gad godt være sådan en mor, der ikke tænkte sådan, men det er jeg ikke 😉 Så min mand og jeg pønser på at stikke af – et ophold et sted, en hotelovernatning, et eller andet så jeg kan komme væk fra vasketøj og hjemligt rod.

ps. Sidste tysker-tip. Vi var i et øko-supermarked Au Natura, hvor øko-slik kun kostede en rund tier!

Min absolut yndlingsaccessorie på turen - min rygsæk fra Babydreamer. Det er en megafed puslerygsæk, som rummer alt, en familie med tre børn har brug for! Find den her

Min absolut yndlingsaccessorie på turen – min rygsæk fra Babydreamer. Det er en megafed puslerygsæk, som rummer alt, en familie med tre børn har brug for! Find den ved at trykke på billedet!

Easy Peasy puslen på farten med rygsækken fra Babydreamer

Easy Peasy puslen på farten med rygsækken fra Babydreamer

 

What to do?

Sidder på job gemt bag skærmen. The kids har legeaftaler, Michael passer og om fem timer har jeg to ugers ferie.

Næste torsdag – altså om en uge – rejser vi til Ibiza. Jeg kommer i den grad til at spamme jer med billeder med sol, strand, drinks, glade børn i badetøj, solnedgange og alt det der lækkerhed, jeg er blevet pint med på diverse sociale medier de forløbne uger.

Nå ja, sådan bliver vejret på Ibiza!

Nå ja, sådan bliver vejret på Ibiza!

Jeg har allerede holdt en uges ferie, der blæste og regnede væk derhjemme. Prøvede at være positiv og få max ud af at skulle ingenting. I regnvejr. Problemet var bare, at pigerne var ved at rive hovederne af hinanden, og der var så mange konflikter, fordi de kedede sig.

Og ja, mange eksperter siger, det er sundt at kede sig. Og det får de også lov til. Men NU skal der altså snart ske noget. Og da jeg som skrevet går på ferie I DAG og har en uge, inden vi siger adios, så har jeg besluttet mig for at lægge planer.

Planen er derfor et pitstop i Maribo, hvor vi besøger Knuthenborg og bor på mine gode bekendtes, The Millings, hotel i Maribo. Derefter sætter vi kursen til København og bruger lidt tid i Tivoli, spiser burgere på Juicy, sejler rundt i kanalen og besøger Papirøen.

Vi savner jo København, selvom vi elsker at bo i Odense. Og det er SÅ skønt at lege turister i Hovedstaden – det gjorde vi jo aldrig, da vi boede der.