En (ærlig) status over 2016

2016 nærmer sig sin slutning, og egentlig synes jeg, det er en mærkelig ting, at vi hvert eneste år ved slutningen reflekterer og lover forandringer og forbedringer. Det burde vi jo ikke kun gøre ved nytår, men hver eneste dag. Hver eneste dag kigge os selv i spejlet og spørge, om vi lever det liv, vi gerne vil leve.

Men, der er nu noget højtideligt over årets slutning, som inviterer til netop denne selvreflektion og skaber et spirende håb om forandring og nye muligheder – hvis der altså er behov for dette.

Tidligere i dag tænkte jeg, at 2016 ikke har været noget særligt. Ikke bød på noget særligt. Det har været sådan et la la år uden de store armbevægelser. Et år, hvor jeg har følt mere underskud end overskud på alle fronter i mit liv; tid, penge, energi…

Men altså. Så sad jeg og bladrede min Instagram igennem fra nytår 2015, og 2016 har jo faktisk været ret begivenhedsrig.

Vi startede året med en kærestetur til New York.

Bikram med sejeste Tricia Donogan i East Village

Bikram med sejeste Tricia Donogan i East Village

Derefter tog jeg endelig modet til at starte på en uddannelse som yogainstruktør – noget jeg har drømt om i mange år.

I maj måned fik jeg så den mest skræmmende besked: De knuder, der sad ved mit kraveben, var muligvis metastaser fra cancer et andet sted i kroppen. Hu hej hast blev jeg sat i kræftpakken, undersøgt og udredt – det var en forfærdelig uge -, men heldigvis fik jeg på operationsgangen beskeden om, at der ikke var cancer i min krop, og at knuderne var harmløse fibromer, som bare skulle fjernes.

Efter operationen...

Efter operationen…

 

Jeg lovede Michael, at hvis jeg var sund og rask, ville jeg aldrig mere være sur eller bekymre mig – men bare leve livet. Lettere sagt end gjort – jeg øver mig hver dag.

Da det blev sommer, skulle vi til Ibiza med nogle gode venner. Den dag, vi skulle rejse, tog jeg en graviditetstest i Frederiksberg Centret, og den var positiv. Michael fik overbragt beskeden om, at han skal være far igen, mens han stod i H&M, og vi var begge i vildrede om, hvorvidt det nu var en god ide at udvide fra fire til fem. I ved, det der overskud på alle fronter, som der måske har manglet lidt…

Men en graviditet ER et mirakel. Og selvfølgelig skal vi have den lille baby, der ligger så godt og vokser og vokser i min mave. Og snart kommer ud – faktisk om mindre end tre måneder. Ret vildt at tænke på.

Vores lille pige efter nakkefoldsscanning

Vores lille pige efter nakkefoldsscanning

Ferie på Ibiza

Ferie på Ibiza

Jeg blev færdig som yogainstruktør og gravidyogalærer i november – og det har været den vildeste rejse, som har sat sindssygt mange processer i gang hos mig. Men det har også været sindssygt hårdt – at pendle til København hver uge og hele weekender. Heldigvis har jeg fået muligheden for at undervise med det samme – og jeg elsker det. Men indrømmet, det er svært at balancere et krævende arbejdsliv, livet som mor til to og gravid med den tredje – og samtidig have overskuddet til at få undervist og selv have en stabil yogapraksis.

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Derfor synes jeg, at de seneste måneder har været en kamp for at finde den balance – og ikke mindst glæden ved det hele, fordi jeg konstant føler, jeg mangler tid. Til gengæld sprudler jeg af energi, hver gang jeg har undervist – så jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at det er det rigtige for mig.

Så glad efter undervisning i hot yoga - inden maven begyndte at vokse

Så glad efter undervisning i hot yoga – inden maven begyndte at vokse

Men se, min status over 2016 skal jo ikke kun være deprimerende. Jeg synes bare ikke, det har været et kickass år på særligt mange områder – hvis man altså ser bort fra det faktum, at jeg rent faktisk er blevet en (dygtig) yogainstruktør og gravid. To ret vilde ting. Min mand er god og dejlig, og mine to piger vokser og bliver sejere og klogere og smukkere hele tiden.

Men balancen mangler. Min egen balance. Og derfor er jeg fuldt ud overbevist om, at 2017 faktisk bliver et fantastisk år. Udover at et barn mere er en gave, så tror jeg også, at barslen bliver en gave til mig. Det bliver en KÆMPE udfordring at få tingene til at hænge sammen økonomisk, når jeg ingen penge tjener, men jeg får TID. Tid til at mærke efter. Tid til selvreflektion. Tid til at undersøge ting. Starte ting. Prøve ting. Og ikke mindst tid til at være mor. Til at kunne være en del af Veras skolestart i marts, at være med til morgensang, at bringe og hente, at være her, når de kommer hjem om eftermiddagen og høre om deres dag. Tid til at dyrke yoga og fordybe mig i min egen praksis, inden jeg igen har overskuddet til at undervise. Tid til at blive mor. Igen. At planlægge min lækre hjemmefødsel.  At amme og nyde min baby.

Jeg håber, 2017 bliver et kickass år – ikke kun for mig. Men også for min mand og hans musik. Mine børn. Min familie og venner.

Mine største ønsker for det nye år er bare, at der vil være balance, glæde og overskud. Nydelse og kærlighed. Og at jeg får sparket rigtig gang i min blog – og i det hele taget får skrevet og skrevet. Blogs, artikler, bøger. Simple ønsker og mulige at opfylde.

Rigtig godt nytår til jer alle <#

Lidt om vaccination og bækkenløsning

Faktisk har jeg det rigtig fint i min graviditet indtil videre. Ikke de store fysiske belastninger (det kommer måske), men jeg prøver virkelig også at holde mig sund og i i bevægelse.

Især med yoga. Og nu hvor jeg efterhånden er blevet større, har jeg droslet godt og grundigt ned på min egen praksis i varmen, hvor jeg dog har tænkt mig fortsat at undervise.

Til gengæld har jeg skruet op for den blidere yoga, hvor jeg få bevæget og styrket bækkenregionen, så den bliver smidig og stærk, og risikoen for bækkengener dermed falder.

Der er jo rigtig rigtig mange gravide kvinder, der døjer med bækkensmerter, og mange der bliver sygemeldt med bækkenløsning. Måske også FOR mange i virkeligheden – uden dog at negligere, hvor hårdt det er, når det rent faktisk er tilfældet.

Men vi kan altså gøre meget for at forebygge det. Blandt andet ved at holde os stærke og smidige – for en graviditet ER altså ikke en undskyldning for at ligge i sofaen og spise flødeskumskager. Det må man også gerne, men hvis man KUN gør det, så er man altså også selv uden om det.

Min morgenmad i morges - masser af gode ting! havregryn, hampefrø, nødder, mandler og æbler

Min morgenmad i morges – masser af gode ting! havregryn, hampefrø, nødder, mandler og æbler

Jeg vil om et par dage lægge nogle forslag på bloggen til, hvilke yogaøvelser, du selv kan lave i din stue om aftenen – endda mens du ser din yndlingsserie på Netflix, hvis du ikke er til at gå helt i meditationsmode. Sidstnævnte kan dog anbefales, da det en gang imellem er godt at skrue ned for indtrykkene udefra og bare mærke sig selv og sin baby.

Og når jeg først gør det om et par dage, er det altså fordi jeg er syg lige nu. Jeg har ondt i halsen og i kroppen og ligger derfor i sofaen og drikker the, spiser mandler – og blogger. Og har ondt af mig selv.

Mig lige nu...

Mig lige nu…

For selvom jeg synes, jeg fylder sundhed i kroppen, så kan jeg altså godt mærke, at denne graviditet har gjort mit immunforsvar til lidt en sølle udgave af sig selv.

Jeg har dog valgt at takke nej til den gratis influenzavaccination, man tilbyder gravide. Godtnok truer  Sundhedsstyrelsen med risiko for abort, for tidlig fødsel etc i forbindelse med influenza under graviditeten, men jeg er alligevel stadig skeptisk. Jeg plejer ikke at blive ramt af slem influenza, og jeg plejer hurtigt at komme mig over forkølelser og diverse. Også i graviditeten. Så jeg vælger at have tiltro til min krops evner og ikke sprøjte noget i mig, man trods alt ikke kender langtidskonsekvenserne af.

Vi følger børnevaccinationsprogrammet – men denne her springer jeg lige over.

Så jeg har valgt istedet at melde mig syg fra arbejde og få lidt fra hånden liggende under tæppet.

I aften underviser jeg mit nystartede mandehold i ‘Hotten’ hos Nordisk Yoga. Så må varmen gøre sin magi, som den plejer, så jeg er frisk igen på mandag.

 

 

Lidt om den onde cirkel, at blive lagt ned – og få shit done!

Nøj, jeg har været skuffet over mig selv. Da jeg efter mange års tilløb endelig kom i gang med at blogge igen, lovede jeg nemlig mig selv, at jeg skulle blogge hver dag – eller minimum hveranden – for det er det, der i min optik gør en blog værd at læse. At der sker noget.

Men, der er simpelthen sket for meget til, at jeg har haft tid. Og lige nu har jeg det som om, jeg er blevet kørt over. I går gik jeg i seng klokken 20 og vågnede først igen klokken 7. Og var stadig træt.

Det er typisk mig. Jeg fylder på og fylder på, indtil bægeret ikke bare flyder over, men simpelthen vælter. Og da jeg vågnede i morges var det med så trist en følelse, at jeg måtte lægge mig ind til Michael og lige græde lidt. Jeg kunne slet ikke overskue at komme i gang med dagen.

Vi havde jo efterårsferie i sidste uge. Jeg indledte efterårsferien med tre dage a 9 timer (fredag, lørdag og søndag) i København på gravidyogauddannelsen. Og det var faktisk en helt vildt dejlig weekend, hvor der også blev kærestetid.

I julen fik jeg nemlig billetter til The Cure koncerten af Michael. Jeg har været fan af The Cure for evigt, men jeg har aldrig oplevet dem live. Desværre – eller heldigvis – ramlede det sammen med min weekend på uddannelsen, så der blev lidt mindre kærestid, end jeg havde håbet, men vi havde en dejlig weekend.

Jeg startede fredagen med at være på kursus, tog lidt tidligere afsted og checkede ind på Guldsmedens Hotel Babette på Esplanaden. Her blev vi opgraderet til en juniorsuite, der var helt vildt skøn.

Jeg er VILD med Guldsmedens koncept. Både deres indretning og CSR-politik. Alt er bæredygtigt og økologisk, og deres morgenmad er helt vidunderlig.

Skønneste suite på Guldsmeden!

Skønneste suite på Guldsmeden!

Lækreste økomorgenmad på Guldsmeden!

Lækreste økomorgenmad på Guldsmeden!

Og god csr-politik!

Og god csr-politik!

Typisk os havde vi ikke besluttet os for, hvor vi skulle spise fredag aften, så vi endte med at trave lidt rundt, og der var vildt mange mennesker alle steder, og til sidst var jeg sur og sulten (man er vel gravid), så vi endte med shawarma og falafler i den bedste biks i vores gamle hood på Frederiksberg. Derefter delte vi et stykke cheesecake med pistacie på Bertels og så tog vi i Forum.

Koncerten var lige så magisk, som jeg havde håbet. Og lang. Nærmest evindelig. Næsten tre timer spillede de gamle drenge, og allerede da de gik i gang, sad jeg med tårer i øjnene. Robert Smiths vokal var stadig magisk, og de blandede ukendte og nye numre med deres største hits i en skøn skøn blanding. Den kunne måske godt have været en halv time kortere, men vi blev sendt ud af i den københavnske aften med numre som Friday I’m in Love og Boys Don’t Cry og en boblende følelse af at have været med til noget helt særligt. Tak.

Lørdag var jeg på kursus igen i ni timer og mødtes om aftenen med Michael og spiste en skøn middag på Cantina, hvor vi bare fik snakket og snakket og nydt hinanden. Jeg var helt nyforelsket, da vi sagde farvel, og Michael kørte videre på job – han skulle spille til et eller andet arrangement i København.

Kærestemiddag på Cantina. Spis der - det er sååå godt!

Kærestemiddag på Cantina. Spis der – det er sååå godt!

Søndag kursus igen og så hjem. Og så skulle ferien starte, og jeg havde tusinde planer om ting, jeg skulle nå: Male vindueskarme, rydde op, plante hæk, lave hyggelige ting med børnene….og hvad skete der? Jeg gik ud som et lys med feber og massiv migræne, og i tre dage kæmpede jeg for bare at stå på benene.

Det er ganske symptomatisk, tænker jeg. Endelig fri efter en hektisk periode, og så går min krop ned med flaget.

De sidste par dage af efterårsferien gik med at slæbe mig ud af sengen, komme lidt ud huset med pigerne, prøve at læse til eksamen og så afsted til København igen i weekenden, hvor der stod to eksamener på programmet i min 200 timers hot yoga uddannelse. Først en 90 minutters undervisningseksamen og senere to timers skriftlig eksamen. Jeg tror, det hele gik godt, og dermed er jeg vel egentlig mere eller mindre uddannet yogalærer nu?

Vi nåede at komme ud af døren og lave nogle hyggelige ting i ferien - her i Zoo

Vi nåede at komme ud af døren og lave nogle hyggelige ting i ferien – her i Zoo

Tid til en smule hygge i ferien

Tid til en smule hygge i ferien

Bagte verdens bedste chokolademuffins - opskrift følger!

Bagte verdens bedste chokolademuffins – opskrift følger!

Mandag startede en ny, hektisk arbejdsuge, og jeg har vel egentlig ikke haft tid til at absorbere det hele og mærke, hvor vildt det egentlig er. Jeg er uddannet yogalærer! Altså, JEG ER UDDANNET YOGALÆRER!!

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Den afsluttende ceremoni på 200 timers yoga teacher training. Så smukt og rørende

Jeg føler, jeg burde fejre det. Men jeg ved ikke rigtig hvordan. Mest af alt er jeg bare træt. Og ud over arbejde har jeg i denne uge tre afleveringer på gravidyoga og en fraværsopgave på 200 timers uddannelsen (så teknisk set er jeg ikke helt færdig), jeg skal undervise en klasse torsdag aften (og jeg glæder mig – men barnepigen har meldt fra, Michael er i København, og…) og på mandag starter jeg et gravidyogaforløb.

Samtidig synes jeg bare ikke, jeg kan komme oven på derhjemme. Der roder, der er bunker af vasketøj, jeg føler ikke, jeg spiser sundt nok, fordi vi får handlet ind sådan lidt dag for dag, og jeg mangler bare tid til at komme oven på. Jeg ved bare ikke hvornår. Og Michael har også travlt. Og jeg mærker ikke rigtig babyen endnu og er konstant bekymret (tak til kære Helle for lige at tjekke hjertelyd forleden), og jeg føler ikke, jeg har tid til bare at lukke øjnene og nyde.

Min barndomsveninde Helle er jordemoder og var så sød lige at tjekke, om alt er ok hos baby. Og det tyder det på.

Min barndomsveninde Helle er jordemoder og var så sød lige at tjekke, om alt er ok hos baby. Og det tyder det på.

Og netop derfor valgte jeg at overgive mig i går, da jeg puttede Vera og bare kunne mærke trætheden komme væltende ind over mig. Og derfor sov jeg mange mange timer og er stadig træt.

Og jeg aner faktisk ikke helt, hvad jeg skal gøre. For det er som en ond cirkel, jeg ikke kan bryde. Jeg ved, det vil hjælpe, hvis jeg får lavet mine opgaver, ryddet op, lavet madplaner og fyldt køleskabet med sunde ting. Men jeg er simpelthen for træt til noget af det. Jeg er endda for træt til at være på arbejde og har bare lyst til at lægge hovedet ned på skrivebordet og sove. Men jeg skal jo arbejde, så jeg kan få fri og komme hjem og være mor. Og alt det andet.

Og inden du tænker: Hvad med hendes mand? Kan han ikke gøre noget?

Jo, men heldigvis har manden også travlt (hvilket er en god ting, når man er selvstændig), og i går plantede han den famøse hæk, som vi aldrig nåede i efterårsferien.

Det er heldigvis luksusproblemer det hele. Men når man en gang har været nede og bide i gulvtæppet med stress, så er det en smule bekymrende at vågne en morgen og bare have lyst til at græde.

Det hele vender. Jeg ved det. Jeg har fri fredag, og jeg har valgt at dedikere dagen til at få ’shit done’. Jeg kunne også dedikere dagen til at stirre ud i luften eller se Netflix, men det bliver en ’get shit done’ dag, så jeg kan ånde ud i weekenden, hvor jeg ingen planer har. For en gangs skyld.

Så alt er ikke lyserødt, men det er heller ikke håbløst.

Gravid og hot yoga

I går lagde jeg et billede på min Instagramprofil, hvor jeg strutter med min hastigt voksende mave efter en omgang teacher training afsluttende med 90 minutters hård praksis i varmen.

Efter gårsdagens yogapraksis. Er 15+ i dag :-)

Efter gårsdagens yogapraksis. Er 15+ i dag 🙂

Jeg er snart færdig som instruktør i hot yoga, og det er jo yoga udført i en 37 grader varm sal (ved bikram er temperaturen typisk mellem 40,6 og 42 grader).

Kombinationen mellem varme og yoga har mange fordele, men i forbindelse med graviditet er der naturligvis også ulemper. Og derfor var der en, som i går spurgte på Instagram, om jeg godt tør kaste mig ud i hot yoga som gravid?

Da jeg blev gravid, googlede jeg naturligvis en masse omkring hot yoga og gravid. Og de fleste steder kan jeg læse, at det ikke er anbefalelsesværdigt. Hos bikram ved jeg, de siger, at man skal have haft en regelmæssig praksis i seks måneder inden graviditet, hos Nalini fraråder man det til gravide.

Jeg bliver jo uddannet hos Sattva Yoga, der er ejet af de samme folk, som står bag Nalini. De var de første, der tog hot yoga til Danmark og er derfor også nogle af de mest erfarne på området.

Jeg blev gravid i sommerperioden, hvor vi havde pause fra uddannelsen, og da jeg var så kvalmeramt og træt, var det meget naturligt for mig ikke at have en hot praksis. Min yogapraksis bestod primært af blide stillinger og meditation i den periode.

Efter sommerpausen tog jeg en snak med min lærer Mari. Hun er simpelthen så dygtig, klog og fornuftig, så for mig er hendes ord lov. Vi blev enige om, at jeg med min erfaring og mit kendskab til min krops formåen godt kunne opretholde en hot praksis og løbende justere og vurdere, hvordan min krop har det.

Derfor er jeg fortsat, men jeg har skruet lidt ned for antallet af hotte timer, således jeg max er i en hot sal to gange om ugen.

Mange gange fraråder man nemlig hot praksis, fordi hot yoga tiltaler mange ‘performere’. Kvinder, der godt kan lide at presse sig selv til og over grænsen. Og dét er naturligvis ikke smart, når man er gravid.

Under graviditeten producerer kroppen blandt andet hormonet relaxin, der blødgør leddene, og da du bliver noget mere smidig og fleksibel i varmen, er der selvfølgelig en risiko for at gå for dybt i stillingerne med efterfølgende skader. Her sørger jeg naturligvis for at mikrobøje i leddene, så jeg ikke risikerer at komme for dybt og overstrække.

Nailing Hot Yoga er en fast sekvens. Og stillingerne er ikke tilpasset gravide. Derfor kræver det naturligvis en del erfaring og viden om kroppen for selv at kunne tilpasse sin praksis og modificere nogle af stillingerne. Med min uddannelse som instruktør i hot yoga og gravidyoga, som jeg tager sideløbende, har jeg den viden. Og derfor føler jeg mig absolut klædt på til at varetage min egen praksis og gøre den sikker.

Der er også risikofor dehydrering i varmen. Men jeg ved, at det på dage, hvor der ligger en hot praksis eftermiddag eller aften, er vigtigt at sørge for masser af vand. Det er det naturligvis altid, men særlig vigtigt er det altså før 90 minutter i varmen.

Det nytter ikke noget at hælde vand på under klassen, hvis du føler dig dehydreret. Det tager kroppen omkring 30-40 minutter at optage vandet, som derfor bare vil ligge og skvulpe rundt i maven. Derfor er det altså essentielt, at du sørger for at holde væskebalancen ved lige i løbet af dagen.

Derudover tager jeg pause i klassen, når jeg har behov for det. Hjertet banker hurtigere under graviditet, og du bliver nemmere forpustet. Derfor er min vejtrækning også hurtigere, når jeg presser mig selv, og det betyder, at jeg indimellem er nødt til lige at sætte mig ned eller ligge mig i barnets stilling.

Men husk: Ovenstående er MIN tilgang til min egen praksis. Jeg vil aldrig anbefale en gravid at gå til hot yoga – og slet ikke starte som nybegynder under graviditeten! Det er så individuelt, hvad vores krop kan og vil under en en graviditet, og derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at man som udgangspunkt siger nej, så hot yogastudierne ikke står med en gravid, der presser sig selv ud over kanten og kommer til at gøre skade på sig selv og sit barn.

Men det er med hot yoga som med alt andet i graviditeten: Føles det forkert, er det nok forkert!

 

Mit yogaliv

Næsten hver eneste tirsdag siden marts har jeg taget toget til København for at tage uddannelsen som instruktør i hot yoga hos de dygtige folk hos Sattva Yoga.

Og fordi jeg ikke synes, jeg har travlt nok i forvejen, valgte jeg lige at putte en uddannelse i gravidyoga oven i puljen.

Det betyder, at jeg har været i København rigtig mange weekender. I oktober skal jeg afsted to hele weekender på uddannelse og en hel weekend i november. Det er hårdt, men fantastisk.

Dengang jeg startede med at snuse til yoga for 20 år siden, var det blot træning for mig. Og sådan har det været on and off gennem årene. Det har enten handlet om at spænde af eller om hård træning, som når jeg har stået dag ind og dag ud i bikram-studiet på Nørrebro og svedt i 42 graders varme.

Yoga blev langsomt en performance for mig på lige fod med min anden træning til triatlon og de maraton og halve maraton, jeg har løbet. Hele tiden stærkere, hurtigere, mere smidig, sejere, bedre.

Jeg stod i bikram-studiet og stirrede intenst på mig selv i spejlet, mens jeg så, hvordan jeg fra gang til gang kunne få benet højere og højere, ryggen længere og længere bagud. Præcis som når jeg på pulsur trackede mine løbetider og konstant pressede mig selv. Hurtigere og længere.

Fra min tid som bikram-pige

Fra min tid som bikram-pige

Så blev jeg skadet. Min krop var træt. Jeg løb et maraton i Hamburg med en øm hofte og et dårligt knæ, og det siger sig selv, at det er en rigtig dårlig ide.

Bevares. Som mor til to stod jeg med en flad, stærk mave, velformede lår og en fast numse. I bedre form, end da jeg i mine 20’ere ingen børn havde født, men istedet hærgede min krop med cigaretter og alkohol og junkfood efter sene nætter.

Skaden tvang mig til en pause. Jeg mistede lysten til at løbe. Og yoga kom til at fylde endnu mere. Og så besluttede jeg mig for at tage uddannelsen som instruktør. Ikke nødvendigvis med henblik på at undervise, men for at fordybe mig i min egen praksis og blive bedre til at lave yoga.

Troede jeg.

‘Yoga is not to be performed. Yoga is to be lived’.

Sådan er det. Og det har jeg lært. I takt med at jeg har dykket dybere og dybere ned i yogafilosofien, har jeg fået en helt anden tilgang til min praksis.

Jo, jeg elsker stadig at udfordre min krop, men det er på en helt anden måde. Yoga er blevet en måde at leve på. En tanke. En følelse. En vej til at være det menneske, jeg gerne vil være.

Yoga er….en tilstand. Patanjali beskrev den ottegrenede vej til yoga, som blandt andet består af yamaerne (hvordan du er som menneske udadtil) og niyamaerne (hvordan du er som menneske indadtil). Herudover er en af de otte grene ‘asanas’, som er ‘postures’ – altså stillingerne. Og dengang for mange mange år siden var asanas altså ikke at stå i lækkert tøj og sammenligne sig selv med hende på måtten ved siden af eller lægge billeder på sociale medier med sammenkrøllet krop. Nej, det var stillinger, man udførte for at styrke sin krop, så man kunne sidde længe og meditere.

Det er så vanvittig interessant at se på, hvordan vores tilgang er til yoga i dag. Og det er så vanvittig befriende at opleve, hvordan jeg selv frigør mig fra min egen praksis og frem for hele tiden at jagte den perfekte ‘bow’ eller ‘dancers pose’, giver mig selv lov til ‘at være’. Nogle gange er min krop stærk og vil gerne, andre gange er den svag og har måske mere brug for noget stille yin, en meditation eller en lang savasana.

Jeg er blevet bedre til at mærke efter og gøre det, der føles rigtigt. Lige nu og her. Og den evne tager jeg i små skridt med mig ind i andre aspekter af mit liv.

Dét er yoga.

Wauw!

Min første rigtige undervisning fandt sted i aftes. Vildeste oplevelse, wauw! Jeg var, som jeg har beskrevet her, en anelse nervøs for, hvordan det skulle gå.

13661997_10154214068621166_6541563277435326463_o

Det var i dette dejlige lokale, jeg havde min første rigtige klasse.

Vi har jo undervist en masse på uddannelsen, men det var første gang, jeg skulle undervise alene og så endda et hold med nybegyndere.

Men det gik forrygende, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg synes faktisk, jeg gerne må være lidt stolt, for det er altså sin sag at undervise i 90 minutter, huske alt og holde tiden. Men det gjorde jeg – dog undtagen at huske ALT. Jeg glemte faktisk en stilling. Jeg underviser jo i en fast sekvens kaldet Nalini sekvensen, som er en dynamisk sekvens. Det er fantastisk, for det er de samme stillinger, samme rækkefølge, altid. Det betyder, at når man har været til en klasse med Nalini-sekvensen, så bliver klassen meget mere meditativ, fordi man ikke konstant skal orientere sig hos underviseren men blot lytte og ellers være i sin egen krop, på sin egen yogamåtte.

Så når jeg glemmer en stilling som i går, så er det jo ikke heeeelt rigtigt. Til gengæld havde jeg valgt at lege lidt med sekvensen og putte en stilling ind, som jeg elsker fra bikram (fast sekvens i 40,6-42 graders varme), og dermed blev mine elever så rigeligt udfordrede.

Jeg var samtidig meget mere med selv, end jeg normalt vil være. Men jeg valgte at lave en stor del af sekvensen med dem, da der var mange af dem, som aldrig havde lavet yoga før. Jeg ved ikke, om det er det rigtige valg – men findes der overhovedet rigtigt og forkert? Det virkede i hvert fald som det gode at gøre i går, og det fungerede.

Vi var færdige med sekvensen, da der var gået omkring 87 minutter, så det efterlod tid til en dejlig  meditation.

Åh, jeg elsker at undervise. Det var så overvældende fantastisk at se de 12 skønne, svedende, trætte og GLADE kvinder, da vi var færdige. Og de var SÅ seje.

Jeg ville gerne smide alle mulige billede ind fra i går, men jeg havde ikke lyst til at ødelægge en skøn yogaklasse med at tage billeder. Så I må blot prøve at forestille jer, hvordan det var.

Jeg glæder mig SÅ meget til næste gang.

Namasté

PS. Tak til Nordisk Yoga for at lade mig leje deres skønne lokale.